Kolonikritik: Det hollandske kongehus stiller gylden karet i garage

Hollands royale familie indstiller brugen af en historisk guldkaret på ubestemt tid på grund et omdiskuteret panel, der kritiseres for at glorificere Hollands kolonihistorie og slavehandel.

Artiklens øverste billede
Den hollandske konge Willem-Alexander og dronning Maxima i den royale Gyldne Karet til parlamentsåbningen i 2015. Kongehuset i Holland har netop oplyst, at man vil indstille brugen af guldkareten på ubestemt tid grundet et motiv på vognens underside, der får kritik for at herlige Hollands tid som kolonimagt. Foto: Patrick van Katwijk/AP

Den hollandske kongefamilie har på baggrund af årelang kritik af et motiv, der anklages for at glorificere racisme og slavehandel, valgt at parkere kongehusets guldkaret på ubestemt tid.

»Den gyldne karet kommer først til at køre igen, når Holland er klar til det. Og det er ikke tilfældet lige nu,« siger den hollandske monark, kong Willem-Alexander, i en video offentliggjort på kongehusets officielle YouTube-kanal.

Guldkareten blev givet i gave til Hollands første kvindelige regent, den daværende dronning Wilhelmina, i 1898.

Den er traditionelt blevet brugt af den hollandske monark til parlamentsåbningen og andre anledninger i statsregi, men har ikke været i brug siden 2015 grundet en omfattende restauration. I dag står guldkareten udstillet i Amsterdam som del af en større udstilling på Amsterdam Museum om Hollands periode som kolonimagt og kommer altså ifølge kongen ikke ud at køre lige foreløbig.

Kontroverserne bunder i et af panelerne på undersiden af guldkareten navngivet ”Offeret fra kolonierne”.

Panelet afbilleder sorte mennesker fra Hollands tidligere kolonier. Personerne knæler og overrækker en ung hvid kvinde - der symboliserer Holland - gaver såsom kakaobønner og sukkerrør. Kritiske røster mener, at panelet glorificerer den verdensomspændende kolonisering og slavehandel, som Holland bedrev mellem det 17. og 19. århundrede.

Det er panelet på guldkaretens underside, der har vakt forargelse og kritik fra dele af offentligheden i Holland. Motivet kritiseres for at forherlige slaveri og racisme. Foto: Patrick van Katwijk/AP

Det pågældende panel har været omdiskuteret i årtier, siden kunstneren Ruben La Cruz fra øen Curaçao i Hollandsk Caribien første gang demonstrerede mod brugen af kareten i 1990. Siden har flere offentlige personer og parlamentsmedlemmer i Holland påpeget, at panelet ikke længere er tidssvarende.

Debatten blussede op igen i kølvandet på de verdensomspændende Black Lives Matter-demonstrationer i 2020, hvor flere nationer blev konfronteret med deres kolonihistorie.

»Vi kan ikke omskrive historien, men i fællesskab kan vi forsøge at komme overens med den. Det gælder også kolonihistorien,« siger kong Willem-Alexander i kongehusets officielle video og tilføjer:

»Alle borgere i dette land skal have lov til at føle, at de er ligestillet og have de samme muligheder. Det gælder også de hollændere, hvis forfædre ikke var frie mennesker. Så længe der er mennesker i Holland, som oplever diskrimination på daglig basis, vil fortidens smerte blive ved med at kaste skygger på vores nutidige samfund,« siger kongen, der har været hollandsk regent siden 2013.

Den hollandske konge har ikke specificeret en dato for, hvornår guldkareten igen kan komme i brug.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.