26 år efter massakren: Diskussion, om Srebrenica var et folkedrab, giver frygt for ny uro
I sommer blev det forbudt at benægte folkedrab i Bosnien-Hercegovina, men det vil lederen af landets serbiske befolkning ikke acceptere. Han truer nu med at opbygge sin egen regionale hær som modsvar. Den udvikling kan få etniske konflikter til at blusse op igen 26 år efter fredsaftalen. I Srebrenica fortæller overlevende fra 1995-massakren om frustration over de nye spændinger.
SREBRENICA
Fabrikshallen er mere end 100 meter lang. Der falder lidt lys ind fra døren i gavlen, men ellers er her mørkt, betongulvet er råt og ujævnt, og temperaturen er nede i nærheden af de 15 grader. Der er stille. Men man kan nærmest høre det 26 år gamle traume fra væggene.
Det var her i hallen på den tidligere batterifabrik, en håndfuld kilometer…