Berlusconi frikendt i retssag om bestikkelse af vidne

- Jeg talte med Berlusconi for kort tid siden, og han er meget lettet og tilfreds, siger advokat.

Artiklens øverste billede
Berlusconi i selskab med Matteo Salvini. FOto: REUTERS/Guglielmo Mangiapane

Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi er torsdag blevet frikendt i en sag, hvor han var tiltalt for at have bestukket et vidne i 2013. Det skulle ifølge anklagen være sket i en sag omkring en mindreårig prostitueret.

Den 85-årige, sygdomssvækkede politiker var anklaget for at have betalt pianisten Danilo Mariani for at lyve i en anden retssag.

Her stod den tidligere toppolitiker og partistifter selv anklaget for at have betalt for sex med den 17-årige marokkanske natklubdanser Karima El Mahroug. Hun er i Italien blevet kendt som ”Ruby Hjerteknuser”.

Han blev frikendt i selve retssagen. Han erklærede sig siden uskyldig i sagen omkring bestikkelsesanklagerne.

- Jeg talte med Berlusconi for kort tid siden, og han er meget lettet og tilfreds, siger hans advokat Federico Cecconi i en kommentar til dommen. Den blev afsagt af en domstol i byen Siena.

Der venter imidlertid Berlusconi endnu to lignende sager om påstået bestikkelse. Disse sager venter ved domstole i Rom og Milano.

Mariani fik i maj en dom på to års fængsel i Siena for at have løjet om Berlusconis forhold til ”Ruby Hjerteknuser”. Han sagde, at den eneste fysiske kontakt mellem dem ved såkaldte bunga-bunga-fester var et håndtryk. Mariani blev ligeledes torsdag frikendt for at have taget imod bestikkelse.

Retssagerne om mulig bestikkelse er blevet udskudt adskillige gange i det seneste år. Det skyldes Berlusconis skrøbelige helbred. Han har været indlagt adskillige gange, efter at han fik covid-19 i september sidste år.

Berlusconi synes dog at være i bedring. Han fløj torsdag til Bruxelles for at mødes med europæiske centrum-højre politikere på en sjælden politisk udlandsrejse.

Berlusconi blev oprindeligt dømt for at have haft sex med El Mahroug. Hun var som 17-årig mindreårig i henhold til italiensk lovgivning. Han blev idømt syv års fængsel.

Dommen blev dog omstødt i 2014 ved en appelsag. Begrundelsen for frifindelsen var, at der ikke var beviser for, at Berlusconi havde kendt Mahrougs alder.

Frifindelsen blev fastholdt ved højesteret.

Berlusconis politiske karriere har igen og igen været skæmmet af omstridte retssager. I en sag om skattesvindel i 2013 fik han forbud mod at beklæde et offentligt hverv.

Dette forbud er ophævet. Der har siden flere gange været offentlige spekulationer om et politisk comeback.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.