Kongemagere ønsker tyske regeringsforhandlinger med SPD

Torsdag kan samtaler om trafiklyskoalition ifølge FDP-formand begynde. Også De Grønne er klar.

Artiklens øverste billede
Ifølge nyhedsbureauet AFP siger Baerbock, at hun ”mener, at det giver mening at have dybdegående forhandlinger med SPD og FDP”. Arkivfoto: Tobias Schwarz/AFP

Både De Grønne og liberale FDP er klar til at forhandle om en tysk regeringskoalition med socialdemokratiske SPD.

Det siger lederne af de to partier onsdag.

Dermed er Tyskland kommet et lille skridt nærmere en ny regering, efter at de konservative i 16 år med Angela Merkel i spidsen har siddet på kanslerposten.

Flere forskellige koalitioner har været i spil efter det tyske valg til Forbundsdagen 26. september.

Men med forhandlingerne sigter flere partier nu efter en såkaldt trafiklyskoalition opkaldt efter de mulige regeringspartiers farver. SPD har partifarven rød, FDP har gul, og så er der miljøpartiet De Grønne.

- Vi har accepteret forslaget om forhandlinger med SPD, siger FDP-formand Christian Lindner på et pressemøde i Berlin onsdag ifølge dpa.

Han har ifølge Reuters foreslået at begynde samtaler torsdag. Han ønsker endnu ikke at udelukke en koalition med konservative CDU/CSU.

FDP-meldingen kommer, kort efter at de Grønne er kommet med en lignende melding.

Ifølge nyhedsbureauet AFP siger partileder for De Grønne Annalena Baerbock, at hun ”mener, at det giver mening at have dybdegående forhandlinger med SPD og FDP”.

- Landet kan ikke leve med en langvarig hårdknude, siger Baerbock ifølge AFP om de mere formelle sonderinger, som vil være næste skridt i forhandlingerne.

Meldingen fra de to partier glæder SPD’s kanslerkandidat, Olaf Scholz, som dermed er kommet et skridt tættere på posten.

- Vælgerne har givet os et mandat til at danne en regering sammen, siger Scholz ifølge AFP.

- Nu er det op til os at realisere det.

SPD blev det største parti med 25,7 procent af stemmerne, og konservative CDU/CSU blev næststørst med 24,1 procent. De Grønne fik 14,8 procent, og FDP opnåede 11,5 procent.

De to største partier har begge forsøgt at få de to mindre partier med på et regeringssamarbejde.

De Grønne har to ledere, Robert Habeck og Annalena Baerbock.

Habeck uddyber ved et pressemøde i Berlin, at man nu skal omsætte valgresultatet ”til politisk handling”, og at man ikke længere ønsker et ”kunstigt pokerspil”. Det skriver Der Spiegel.

For CDU/CSU-kanslerkandidaten Laschet er udmeldingen et nyt slag efter det dårligste valgresultat for CDU/CSU-samarbejdet nogensinde.

Det er den afgående regering - under ledelse af Angela Merkel - der styrer landet, mens forhandlingerne om en ny regering pågår.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.