Bornholmslinjen rådgiver bilister om at køre omvej gennem Sverige

Justitsminister Nick Hækkerup udtaler, at han forventer, at svensk politi vil fange gerningsmændene.

Artiklens øverste billede
Svensk politi patruljerer massivt langs rute E65. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Bornholmslinjen, der dagligt sejler danskere fra Ystad i Sverige til Bornholm og retur, kommer nu med en opfordring til de rejsende, som har billet til færgen, men som er bekymret for at køre på den svenske rute E65 efter de seneste dages meldinger om stenkast mod danske bilister.

Ifølge Jesper Maack, der er PR- og Kommunikationschef hos Molslinjen, som driver færgen til Bornholm, rådgiver man rejsende til at køre en alternativ rute, hvis de føler sig utrygge ved at køre via motortrafikvejen E65.

»Hvis folk ringer og er utrygge, så siger vi til dem: ”Nu skal du høre, du får en kørevejledning her, og så skal du lægge 15-20 min. til køretiden, men så er du udenom E65”,« siger han og uddyber:

»Den (ruten red.) tager til gengæld lidt længere tid, men så kommer man trygt frem. Og det er det, folk gør. Vi har et kort liggende i driftscentrene, så vi kan forklare folk, hvilket vejnummer de skal følge.«

Svensk politi oplyser bl.a. til TV2, at der i går onsdag har været fire tilfælde af stenkast mod danske biler, der kørte på motortrafikvejen.

Ifølge svensk politi skete det seneste stenkast dog ikke på rute E65, men på ruten E6, der bl.a. løber langs kysten.

»Denne gang er det foregået på motorvej E6. De andre tilfælde har været på E65. Det er også anderledes, fordi det er foregået ud på aftenen. De andre gange har det været tidligere på dagen,« fortalte Ewa-Gun Westford torsdag formiddag til Ritzau.

I alt er der indløbet 54 anmeldelser om stenkast, hvoraf de fleste omhandler danske biler. Det bekræfter politiet i Sydsverige ifølge Ritzau.

Jesper Maack fortæller, at selskabet har fået »ganske få« henvendelser fra bekymrede borgere, der bl.a. har spurgt, om de kan flytte afgangen fra Ystad til afgangen fra Køge.

»Vores udfordring er, at Køge-ruten primært er fragt, og det er der rigtig meget af i hverdagene, og det betyder, at vogndækket er fyldt op,« forklarer han.

Svensk politi patruljerer massivt langs rute E65. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

Han understreger, at man umiddelbart endnu ikke har oplevet, at rejsende har aflyst deres afgange trods den seneste tids historier om stenkast. Og han forventer heller ikke, at det sker.

»Det er jo vanvittigt, hvad der foregår. Det er svært at greje, hvad motivet kan være, og hvem der kan stå bag. Det må være alles håb, at svensk politis indsats bærer frugt.«

Svensk politi oprustede tirsdag deres indsats massivt langs ruten med patruljer langs vejen samt helikopter i luften.

I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten siger justitsminister Nick Hækkerup, at han efter de mange tilfælde vil tage kontakt til sin svenske kollega.

»Jeg er alarmeret over beretningerne om, at danske billister udsættes for systematiske stenkast i Sverige,« siger Nick Hækkerup.

»Stenkast mod kørende biler er vanvittigt og direkte livsfarligt, og når et så stort antal danske bilister rammes, så giver det anledning til dyb bekymring. Jeg vil derfor nu tage kontakt til den svenske justitsminister. Min forventning er, at svensk politi tager episoderne alvorligt og efterforsker dem grundigt og til bunds, så vi kan få stillet gerningsmændene til ansvar og stoppe deres livsfarlige handlinger.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.