Brexit-skænderi skyggede over enighed på G7-topmøde

PARIS

Et skænderi mellem Boris Johnson og Emmanuel Macron om brexit varslede en ny krise over kanalen og stjal opmærksomheden, da lederne af syv af verdens dominerende industrilande søndag rundede deres tre dage lange topmøde i badebyen Carbis Bay i Cornwall af med en diskussion om klimaet.

Efter at have hørt en videoappel fra den verdensberømte 95-årige naturforsker David Attenborough om, at mennesket er på vej til at destabilisere hele planeten, besluttede lederne at udfase kulfyrede kraftværker, medmindre der opfindes en teknologi, der kan opfange udslippene af CO₂. G7-lederne genoplivede også et løfte om at støtte grønne energiformer i fattigere lande med 100 mia. dollars om året.

Løftet blev første gang givet på klimakonferencen i København i 2009, og det fik miljøorganisationer som Greenpeace til at anklage lederne for blot at genbruge gamle skåltaler i stedet for at træffe vidtrækkende nye beslutninger.

På bølgelængde med Biden

Storbritanniens premierminister Boris Johnson forsikrede, at klimaet tages alvorligt, og at beskyttelsen af planeten er den absolut vigtigste opgave for politiske ledere. Premierministeren vil i november være vært for FN’s 26. klimakonference, COP26, i Glasgow, hvor også Kina deltager. Ifølge nogle rapporter er Kina ansvarlig for 27 pct. af verdens samlede CO₂-udledninger.

På det afsluttende pressemøde så værten tilbage på et møde, hvor der herskede en »fantastisk harmoni« og vilje til at løse verdens problemer. Han gled uden om et spørgsmål fra New York Times om, hvorvidt han ifølge en tidligere udtalelse fra USA’s præsident, Joe Biden, er en fysisk og mental klon af USA’s ekspræsident Donald Trump.

I stedet hyldede han samarbejdet med Biden og fastslog, at de to ledere er på bølgelængde om næsten alting.

Alt i alt syntes Joe Bidens ønske om at sende USA tilbage i en global lederrolle efter fire år med Donald Trump at være lykkedes. Rundt om bordet sporedes lettelse over præsidentskiftet i USA, der har gjort samarbejdet mere forudsigeligt.

»Det har været et usædvanligt produktivt G7-møde,« sagde Joe Biden på et pressemøde for det amerikanske præsidentpars officielle modtagelse af dronning Elizabeth på Windsor Castle:

»Alle forstår alvoren i de udfordringer, vi står overfor, og vores stolte demokratiers ansvar for at levere resultater for resten af verden.«

Rosende citater fra andre ledere om Biden nåede også frem til Trump, der fra USA udsendte en erklæring om, at europæerne selvfølgelig godt kan lide Joe Biden, fordi de nu kan vende tilbage til deres gamle metoder om at udplyndre USA.

»Hvis jeg var en leder af de lande, ville jeg også bedre kunne lide Biden end Trump. De vil nu blive meget rige på bekostning af USA, som de gjorde, indtil jeg kom til og ændrede tingene,« skrev ekspræsidenten.

Joe Biden opfordrede på mødet til at danne en alliance mod Kina, og for første gang i en G7-sluterklæring lykkedes det for USA at få indføjet hårde ord om Kina fra mødet.

G7-lederne opfordrer Kina til at respektere menneskerettighederne og fundamentale frihedsrettigheder for folk i Hongkong og i Xinjiang, og de kræver kinesisk åbenhed omkring mistanken om, hvorvidt covid-19-virussen i virkeligheden slap ud ved et uheld fra et laboratorium.

Pølser fra Toulouse

Konkret betyder det, at G7-landene vil tage affære, hvis kinesisk eksport til resten af verden er produceret med brug af tvunget arbejde, heriblandt fra statsstyrede arbejdslejre. FN-eksperter anslår, at over 1 mio. mennesker, navnlig muslimske uigurer, er interneret i arbejds- og opdragelseslejre.

For Boris Johnson trak det ikke fra i karakterbogen, at han i glimrende sommervejr serverede grillede hummere på stranden, og at han sørgede for at give mødet et royalt skær ved at invitere dronning Elizabeth og den halve kongefamilie til badebyen Carbis Bay.

Premierministeren vil næppe ligge søvnløs over, at mødet også vil blive husket for en skinger strid om brexit-aftalen, fordi ethvert opgør med det gamle Europa er populært hos hans tilhængere.

Lederne af Tyskland, Frankrig, Italien og EU kom til Carbis Bay med et ufravigeligt krav til den britiske premierminister om, at han holder sit ord. Han skal respektere den protokol om Nordirland, som han selv har underskrevet som en del af brexit-aftalen.

For at forhindre, at der oprettes en hård grænse mellem Irland, der er med i EU’s indre marked, og britiske Nordirland, som nu står udenfor, indebærer protokollen, at varekontrol fremover skal foretages ude på havet. Begge sider frygter, at protokollen kan bringe fredsaftalen i Nordirland i fare og føre til ny vold.

Under en meningsudveksling kom den franske præsident, Emmanuel Macron, for skade at antyde, at Nordirland måske ikke er en fuldbyrdet del af Storbritannien, da Johnson spurgte ham, hvorvidt han ville acceptere EU-kontrol af en pølse, der blev sendt fra Toulouse til Paris?

Den britiske udenrigsminister kaldte Macrons udtalelse en fornærmelse. Johnson fastslog, at han uanset prisen vil sikre sit lands suverænitet. Macron sagde på et pressemøde, at han fuldt ud respekterer Storbritanniens suverænitet, som EU under brexit har brugt tusindvis af timer på at diskutere.

Umiddelbart er det svært at se en løsning på striden, der ultimativt kan udløse en handelskrig mellem EU og Storbritannien.