200 år efter: Vive l’Empereur
Grupper af nostalgiske patrioter over hele Frankrig lever og ånder stadig for Napoleon Bonaparte. Midt i en polemik om hans eftermæle fejrer Frankrig onsdag 200-året for kejserens død i sit eksil på St. Helena.
Golfe Juan
»Vive l’Empereur,« lyder råbene igen og igen fra de lokale, da vores aparte deling af Napoleons soldater marcherer gennem middelhavsbyen Golfe Juan.
Her på stranden mellem Cannes og Nice lancerede den lille korsikaner i 1815 et forbløffende comeback efter at være sendt i eksil første gang som straf for sit katastrofale felttog mod Rusland.