EU-Parlamentet kan ophæve catalanske separatisters immunitet

Spørgsmålet, der potentielt kan give kolleger mange år i fængsel, splitter EU-Parlamentet, som stemmer mandag.

Artiklens øverste billede
EU-Parlamentet kan ved en afstemning mandag ophæve immuniteten for Carles Puigdemont, Toni Comin og Clara Ponsati, som Spanien kræver udleveret på grund af deres roller i forbindelse med en catalansk folkeafstemning om løsrivelse i 2017. Foto: Johanna Geron/Reuters

Som medlem af EU-Parlamentet har Carles Puigdemont og to andre EU-parlamentarikere været beskyttet af immunitet, der har bremset Spaniens krav om at få de tre tidligere catalanske ledere udleveret til retsforfølgelse.

Mandag stemmer EU-Parlamentet om, hvorvidt deres immunitet skal ophæves.

Sker det, vil den udleveringsproces, der sidste år blev sat i stå i det belgiske retssystem, da de fik immunitet, kunne genoptages.

I sidste uge stemte to tredjedele af medlemmerne i EU-Parlamentets retsudvalg for, at de tre catalonieres immunitet ophæves.

Men det er mandagens afstemning i EU-Parlamentet, der tæller, og blandt de danske parlamentarikere er holdningerne delte. Socialdemokraten Niels Fuglsang (S) stemmer for.

- Vi har denne immunitet. Og idéen med den er, som det også står skrevet ret klart, at skulle vi sige noget, som andre ikke bryder sig om, skal vi ikke kunne retsforfølges på baggrund af det, siger han.

Sagen om de tre catalonierne handler om noget andet, uddyber han: De tre arrangerede i 2017 en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien, og Spanien har dømt den ulovlig. Alt dette skete, inden de blev valgt til EU-Parlamentet.

- Det vil være forkert, hvis vi i parlamentet skulle sige, at vi ved bedre. Spanien er jo en retsstat. Jeg har i hvert fald ikke set beviser på andet, siger han.

Margrete Auken (SF), som sidder i Gruppen De Grønne, er helt uenig. Hun mener, at den dom, der formentlig ville vente Puigdemont og de øvrige i Spanien, er helt ude af proportioner.

En anden catalansk separatistleder, Oriol Junqueras, afsoner 13 års fængsel for samme kampagne om løsrivelse.

- Der er ingen tvivl om, at den folkeafstemning var ulovlig. Men at putte folk 15 år i fængsel for det? Det er fuldstændig grotesk, at de sidder så mange år i fængsel. Proportionaliteten er fuldstændigt gået fløjten, siger Auken.

Hun mener, at man ikke kan sammenligne mandagens afstemning i Bruxelles med lignende afstemninger i Folketinget om immunitet.

I Danmark ville det ifølge Auken ”nærmest være en selvfølge” at stemme for at ophæve den, da der er tillid til retsvæsnet.

- Det, som jeg har set i det spanske retsvæsen, har været ret skræmmende. Det er Francos gamle domstole, der er der endnu. Og de sidder på forfatningsdomstolen og i et stort omfang på højesteret, siger Auken.

Ud over Puigdemont handler afstemningen om Toni Comin og Clara Ponsati.

Puigdemont har på forhånd sagt, at han vil tage sagen til EU-Domstolen, hvis deres immunitet ophæves. Det vil dog ikke bremse en proces, hvis en belgisk dommer skulle beslutte at genoptage den.

Inden catalonierne fik immunitet, havde en belgisk dommer sidste år afvist at udlevere Puigdemont, og derfor er det Puigdemonts forventning, at afstemningen i EU-Parlamentet ikke får konsekvenser for ham.

Det sagde han for nylig til mediet Politico i den belgiske by Waterloo, hvor han bor.

Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.