Kaos på spanske ferieøer: »Vi narrer os selv, hvis vi tror, at migrationen bare stilner af«

Sidste år kom der omkring 22.000 migranter fra afrikanske lande med båd til øgruppen. Over 2.000 mennesker døde på havet.

Artiklens øverste billede
Migranter på vej mod et center fra Røde Kors i havnebyen Arguineguin på Gran Canaria. Foto: Borja Suarez/Reuters

Situationen på De Kanariske Øer, ikke mindst Gran Canaria, er kritisk. Sidste år kom der ifølge de spanske myndigheder omkring 22.000 mennesker fra afrikanske lande med båd til øgruppen, hvilket er otte gange så mange som i 2019.

I sidste uge opgjorde de samme organisationer, at over 2.000 migranter anslås at være omkommet på vej mod Spaniens kyster. Størstedelen af dem omkom i 45 forskellige kæntringer på vej mod De Kanariske Øer, hvor problemerne med migranterne i de seneste måneder har vokset sig større og større.

Den humanitære organisation Red Barnet efterlyser nu en langsigtet plan fra myndighederne for migrantstrømmen, der ser ud til at ændre sig med nye ankomststeder, hver gang man forsøger at stoppe tilstrømningen i andre havnebyer.

»Hver gang, vi ser en øgning i antallet af ankomster til Spanien, sker der en nødreaktion. Der er ikke nogen plan for at håndtere situationer om overbelægning nogen steder. Ét år ser vi Ceuta og Melilla kollapse. Næste år kollapser Andalusien. Og året efter sker det for de kanariske øer,« siger Jennifer Zuppiroli, der er migrationsrådgiver i Red Barnet i Spanien, i en pressemeddelelse med henvisning til to spanske enklaver, der tidligere har været hårdt plaget af et stort antal migranter.

Migranter venter på at gå i land i den spanske by Arguineguin på Gran Canaria kort før nytår. Foto: Borja Suarez/Reuters

Den spanske regering ønsker ikke, at migranterne skal sendes videre til fastlandet, og derfor sidder de tusindvis af mennesker og venter på feriedestinationen, der på grund af coronakrisen har haft en langt mindre tilstrømning af turister end sædvanligt. De tomme hotelværelser bliver nu optaget af migranter, der ikke ved, om og hvornår de kan risikere at blive sendt tilbage.

Spanske nationalkonservative politikere har kritiseret, at migranterne bliver indkvarteret på hoteller og får forplejning og kræver, at de bliver sendt tilbage.

Red Barnet og andre humanitære organisationer ønsker ikke at se migranterne sendt retur til konflikthærgede hjemlande, men efterlyser samtidig også en langsigtet plan fra myndighederne. Hver gang, man har håndteret krisen ét sted, finder menneskesmuglerne nye veje, lyder advarslen.

»Der er bare ikke nogen overordnet plan for at håndtere ankomster via havet. Dét er det store problem. »Vi narrer os selv, hvis vi tror, at migrationen bare stilner af,«

Migrationsruten fra Afrika til De Kanariske Øer regnes for at være den farligste og mest dødbringende blandt de muligheder, som migranter benytter for at nå Europa. International Organization for Migration (IOM) har beregnet, at for hver 24, som når frelst i land, dør der én. På turen fra Tyrkiet til Grækenland er det tilsvarende tal én for hver 98, mens én mister livet for hver 145 mennesker, som sætter over Gibraltarstrædet.

Den nærmeste af De Kanariske Øer ligger knap 100 kilometer fra Marokkos kyst.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.