Fortsæt til indhold
Europa

Beruset fører af Range Rover dræbte fem i Trier

Blandt de dræbte er et spædbarn og en 72-årig kvinde. Chaufføren er ifølge politiet psykisk syg.

BERLIN

Fem mennesker blev dræbt, da en sølvgrå Range Rover tirsdag først på eftermiddagen kørte ind i en menneskemængde i en fodgængerzone i den tyske by Trier, der ligger omtrent 30 km vest for Frankfurt.

De dræbte var en ni måneder gammel baby, tre kvinder på 73, 52 og 25 og en 45-årig mand. Spædbarnets mor ligger ifølge myndighederne på sygehuset.