Fortsæt til indhold
Europa

Medier: 47-årig anholdt i forbindelse med drab i Nice

Manden skulle have været i kontakt med den formodede gerningsmand.

Det franske politi har anholdt en 47-årig mand, der er mistænkt for at have været i kontakt med den mand, som torsdag dræbte tre mennesker i en kirke i Nice.

Det skriver både AFP og Reuters.

Den formodede gerningsmand er en 21-årig tuneser, som blot havde været i Frankrig siden den 9. oktober.

Manden mistænkes for at have været i kontakt med den 21-årige tuneser dagen før attentatet torsdag.

Den lokale avis, Nice-Matin, skriver, at manden bl.a. er mistænkt for at have givet den 21-årige tuneser en telefon.

Torsdagens angreb i Nice er det seneste af en række inden for kort tid i Frankrig. Den 25. september blev to personer dræbt uden for satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere lokaler i Paris, ogen 12. oktober fik den 47-årige historie- og geografilærer Samuel Paty skåret halsen over i udkanten af Paris af en tjetjensk islamist.

Angrebene fik torsdag Frankrigs præsident Emmanuel Macron til at erklære, »at Frankrig er under angreb.«

Landet er nu i højeste sikkerhedsberedskab. Det betyder, at der bliver udkommanderet 7.000 soldater til at holde ro i gaderne og passe på ved især katolske kirker samt skoler.

Det er cirka dobbelt så mange soldater, som normalt.

De franske myndigheders frygt for flere angreb blev torsdag understreget flere gange.

Både i Lyon og Sartrouville blev en mand anholdt, mens de var i besiddelse af en kniv. Og i Avignon en mand blev dræbt af politiet. Han skulle have truet forbipasserende med en pistol.

Endelig blev en mand anholdi i den saudiarabiske by Jeddah, efter han sårede en vagt uden for det franske konsulat i byen.