Fortsæt til indhold
Europa

Overblik: Sådan fordeler EU-lande 13.580 milliarder kroner

Landbrugsstøtte og samhørighedspolitikken fylder langt det meste i EU's budget, som det plejer at være.

/ritzau/

Efter et usædvanligt langt topmøde har EU-landenes stats- og regeringschefer tidligt tirsdag morgen indgået en aftale om et budget og en genopretningsfond.

Syvårsbudgettet for 2021-27 er på 1074,3 milliarder euro. Genopretningsfonden efter coronakrisen er på 750 milliarder euro.

  • 30 procent af alle midler øremærkes klima og understøttelse af et klimamål for 2050.
  • Genopretningsfonden finansieres ved, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne, som betales tilbage fra 2027 til 2058.
  • Ud af den samlede genopretningspulje på 750 milliarder euro, er 390 milliarder euro tilskud til især de værst ramte lande og sektorer, mens 360 milliarder euro er lån.
  • Hovedparten af midlerne (672,5 milliarder) fra genopretningsfonden skal bruges i perioden 2021-23 - 70 procent de første to år og 30 procent i det følgende.
  • Resten af genopretningspuljen gives som tilskud under forskellige programmer som forskning, regional udviklingsstøtte og hjælp til overgangen til en CO2-fri fremtid. Dermed sikres demokratisk kontrol med midlerne.
  • 378 milliarder euro afsættes under den overordnede ramme med struktur- og samhørighedsmidler.
  • Der fastsættes en mekanisme, der skal sikre, at udbetaling af EU-midlerne betinges af overholdelse af retsstatsprincipper.
  • Til en hovedpulje med blandt andet landbrugsstøtte afsættes 356 milliarder euro.
  • Migration og grænsekontrol: 22,7 milliarder euro.
  • EU-administration: 73,1 milliard euro.
  • Naboskab, bæredygtighed og udvikling: 98,4 milliarder euro.
  • Størrelsen af forskellige underprogrammer i EU-budgettet:
  • Forskningsprogrammet Horizon Europe: 75,9 milliarder euro.
  • Investeringsprogrammet InvestEU: 1,3 milliarder euro.
  • Infrastrukturprogrammet Connecting Europe Facility: 28,4 milliarder euro.
  • Det digitale program Digital Europe: 6,7 milliarder euro.
  • EU-Parlamentet skal godkende budgettet, og nationale parlamenter skal godkende, at EU's indtægtsloft hæves midlertidigt.

Kilde: EU-Rådet.