EU åbner for turister fra 14 lande - men ikke USA

USA er ikke med på en liste over "sikre" lande, hvor turister kan indrejse til Europa fra.

Artiklens øverste billede
Listen over hvilke landes indbyggere, der kan rejse til EU vil blive revideret hver anden uge.Foto: JAIME REINA / AFP

EU-landene er enige om igen at tillade turister og forretningsrejsende fra en række tredjelande at rejse ind i EU fra onsdag 1. juli.

På listen er Algeriet, Australien, Canada, Georgien, Japan, Montenegro, Marokko, New Zealand, Rwanda, Serbien, Sydkorea, Thailand, Tunesien og Uruguay.

Fra nogle af de ovenstående lande kræves forudgående ansøgning om visum - fra andre ikke.

Kina kan komme på listen, hvis landet tillader indrejsende fra EU.

Listen vil blive revideret hver anden uge. Der forventes en løbende tilføjelse af lande. Men der kan også genindføres rejseforbud eller delvise restriktioner for lande, hvis pandemien blusser op igen i et land.

Listen er formelt en anbefaling. Et EU-land er med vedtagelsen således ikke pålagt at åbne grænsen for borgere fra disse tredjelande.

Men EU-landene er altså blevet enige om at gøre det, og mange indre grænser er allerede genåbnet efter pandemien.

Listen vedligeholdes ud fra en række vedtagne kriterier. Antallet af coronasyge per 100.000 borgere skal være under eller på højde med gennemsnittet i EU.

Desuden skal udbredelsen af virus i tredjelandet være stabil eller på vej ned. EU-landene vil også tage højde for, hvor meget der testes i landet, og andre tilgængelige informationer.

Onsdag holdes et møde i Udenrigspolitisk Nævn, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) samt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltager.

Emnet for mødet er en "orientering om grænserestriktioner og rejsevejledning".

Michael Svane, branchedirektør i Dansk Industri med luftfart som ansvarsområde, fremhæver særligt fire lande, der er vigtige at åbne for: Sydkorea, Japan, Canada og Australien.

Derudover, siger han, vil det være positivt, hvis det lykkes at åbne for indrejse fra Kina.

- Når jeg tager de her lande med, er det jo, fordi det er lande, der spiller en stor og afgørende rolle i dansk erhvervsliv. Vi åbner os langsomt i Europa, og det er vigtigt også at få det globale ben med, siger Michael Svane.

Udenrigsministeriet har tirsdag ikke mulighed for at kommentere, hvordan man forholder sig til listen. Det kan tidligst ske onsdag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.