Fortsæt til indhold
Europa

Sverige har registreret 48 coronadødsfald på et døgn

I alt 5209 personer er nu døde med coronavirus i Sverige, oplyser Folkhälsomyndigheten.

/ritzau/TT

Der er det seneste døgn registreret yderligere 48 døde med coronavirus i Sverige.

Dermed er i alt 5209 personer døde med coronavirus, oplyser den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten.

De svenske myndigheder registrerede onsdag 1487 nye smittetilfælde. Dermed er i alt 62.324 personer bekræftet smittet i Sverige.

Antallet af personer, som får eller som har fået intensiv behandling for coronavirus, er på 2387.