Fortsæt til indhold
Europa

Om sommeren får italiensk gletsjer dyne på for at holde på kulden

Den Norditalienske gletsjer Presena dækkes hvert år til med en enorm, hvid presenningen for at forhindre, at den smelter endnu mere, end den allerede har gjort.

Det lyder måske som noget sludder, men det er nu engang sandt: hver sommer dækkes den italienske gletsjer Presena over med et hvidt klæde for at holde på kulden i den bagende, Norditalienske sommersol.

Det beretter AFP.

Tildækningen sker som led i et forsøg på at undgå, at gletsjeren smelter, og dermed skrumper mere end den allerede har gjort. Ifølge AFP har den tabt mere end en tredjedel af sin oprindelse størrelse siden 1993 som et resultat af sommersolens smeltende effekt.

Den konsekvens forsøger konservatorer hver sommer at begrænse. Gletsjeren er beliggende i et populært skisportsområde, men så snart den sidste skiløber har ramt bunden af bakken og skisæsonen er slut, går konservatorerne i gang med at sprede bælter af stofpresenninger, der måler fem meter i bredden og 70 meter i længden.

Ovenpå det hvide stof placeres sandsække, så det ikke blæser af i sommerens løb. Foto: Miguel Medina/AFP
Det er næsten ikke til at se forskel på det hvide stof og den hvide sne. Hvert år bruger holdet 12 uger på at beskytte gletsjeren. Foto: Miguel Medina/AFP

Stoffet er lavet af et særligt materiale, der ved hjælp af sin hvide farve reflekterer sollyset, så mest muligt sne forbliver under dækket uden at smelte. Da man startede med at tildække gletsjeren i 2008 lagde man presenninger ovenpå godt 30.000 m2.. I år er det område vokset til 100.000 m2 ifølge Davide Panizza, der er ansat ved det firma, der står for udførelsen af arbejdet.

»Det her område bliver ved med at skrumpe, så vi dækker så meget som muligt,« forklarer han til AFP.

Presenningerne syes sammen, så mindst mulig varme slipper under dækkenet. Foto: Miguel Medina/AF
Man har brugt metoden siden 2008og dækker nu et område, der er tre gange så stort, end da man startede. Foto: Miguel Medina/AF

Det tager seks uger at placere presenningerne på gletsjeren og tilsvarende seks uger at fjerne dem igen. Men det arbejde er ifølge lederen af projektet, Franco Del Pero, umagen værd.

»Når vi fjerner dem i september og ser, at de har gjort det, de skulle, er vi stolte,« forklarer han til mediet.

Artiklens emner