Svenske myndigheder skyder strategi om flokimmunitet ned efter kritik fra forskere

Torsdag offentliggjorde 22 svenske forskere et læserbrev i avisen DN, hvor de kritiserede landets sundhedsmyndigheder for at bruge begrebet "flokimmunitet".

Bl.a. har den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell i april udtalt, at man ville begynde at kunne se en vis flokimmunitet - ikke mindst i Stockholm-området, hvor covid-19 er mest udbredt, inden for den nærmeste fremtid.

Men det giver ingen mening at tale om flokimmunitet, lyder det fra de 22 forskere, som medgiver, at det har store økonomiske og psykologiske konsekvenser for befolkningen at leve med længerevarende begrænsninger i samfundet.

»At klynge sig til flokimmunitet er imidlertid både urealistisk og farligt,« skriver de i DN.

Kritikken har torsdag været et hedt debatemne i Sverige, og på Folkhälsomyndighetens daglige pressemøde torsdag eftermiddag måtte myndighedens Sara Byfors forholde sig til forskernes kritik. Og nu vil Folkhälsomyndigheten ikke længere tale om flokimmunitet som noget, man i Sverige stræber efter.

»Flokimmunitet er ikke noget vi sigter efter, men det er et faktum, at jo flere, som har haft sygdommen, desto færre kan sprede den,« sagde hun og tilføjede, at flokimmunitet ikke er en strategi fra myndighedernes side, men at den er en del af løsningen sammen med smitteopsporing og beskyttelse af sårbare grupper.

Tidligere lød det bl.a. fra Anders Tegnell, at man ville være bedre rustet til en eventuel anden bølge af covid-19, hvis flest muligt allerede havde været smittet, og så sent som i sidste uge talte statsepidemiologen på et pressemøde om mulig flokimmunitet i Stockholm allerede i juni med 40-45 pct. smittede.

Baggrunden for kritikken var en række antistof-undersøgelser fra andre lande, som har vist en meget lille andel af smittede i selv hårdt ramte lande.

I Belgien har en undersøgelse anslået, at seks pct. af befolkningen har haft covid-19 og derfor til en vis grad bør være immun. Og i andre lande, som har været hårdere ramt end Sverige, har man gjort lignende iagttagelser.

Samtidig mangler forskerne helt generelt viden om dannelsen af antistoffer. Belgiens første officielt coronasmittede person blev i sidste uge testet på ny, og det viste sig, at manden ikke havde antistoffer mod virussen i kroppen.

Det fik de belgiske fagpersoner til at spekulere i, om covid-19-ramte, som aldrig er blevet alvorligt syge af sygdommen, kan få virussen igen, fordi de ikke har dannet antistoffer.

WHO har også advaret om, at der ingen beviser er for, at man kan blive totalt immun over for coronavirussen.

I Danmark er man i denne uge begyndt at teste mere bredt i befolkningen for antistoffer for at få et billede af, hvor mange der reelt har været smittet med virussen.

Hvor stor en del af en befolkning, der skal være immune, før der er tale om flokimmunitet, afhænger af sygdommens reproduktionsrate - altså hvor mange mennesker én smittet i gennemsnit giver infektionen videre til.

Regnes der med, at en covid-19-smittet i gennemsnit smitter 2,6 andre personer, skal omkring 60 pct. af befolkningen være immune, før der er tale om flokimmunitet. Men såfremt immuniteten kun gælder i en kort periode - eller nogle af de smittede måske slet ikke udvikler antistoffer - vil selv disse personer kunne smitte igen og igen, og så vil flokimmunitet være et uopnåeligt scenario.