Fortsæt til indhold
Europa

Frankrig har nu flere coronadødsfald end Spanien

Frankrig har noteret yderligere 348 coronarelaterede dødsfald og har nu i alt næsten 27.000 døde.

/ritzau/Reuters

Coronadødsfald i Frankrig steg tirsdag med 348. Tallet dækker både hospitaler og plejehjem.

Det samlede dødstal er dermed steget til 26.991 fra 26.643 mandag. Antallet af bekræftede coronatilfælde i landet er nu på 140.227.

Med stigningen er der flere døde i Frankrig end i Spanien, hvor dødstallet er på 26.920.

Dermed ligger Frankrig nummer fire på listen over lande med flest dødsfald i forbindelse med pandemien. Frankrig er nummer fire efter USA, Storbritannien og Italien.

Sundhedsministeriet i Paris siger, at antallet af indlagte coronasmittede igen er faldet til 21.595 fra 22.284 mandag. Antallet af indlagte er faldet i fire uger i træk.