Tyskland vil genåbne alle butikker med kundebegrænsning

Onsdag skal kansler Angela Merkel holde videomøde med alle 16 delstatschefer og aftale den videre vej frem.

Artiklens øverste billede
Frisører, museer og visse butikker er genåbnet op i Tyskland. Onsdag drøfter kansler Merkel endnu flere lempelser med delstaterne - herunder grænsen til Danmark. - Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Tysklands regering og delstater er enige om, at alle butikker kan genåbne under særlige betingelser.

Det viser et regeringsnotat onsdag morgen forud for et videomøde mellem kansler Angela Merkel og ministerpræsidenterne fra Tysklands 16 delstater.

En betingelse vil blandt andet være et maksimalt antal mennesker per etage i butikkerne, hedder det i notatet.

I samme notat står der, at det er op til hver enkelt delstat at træffe afgørelse om åbning af universiteter, restauranter, barer, hoteller og så videre.

Amatørsport og udendørstræning vil også blive tilladt igen under visse omstændigheder, står der videre i notatet.

Indtil nu har delstaterne åbnet i forskellige hastigheder.

For eksempel må man i Sachsen-Anhalt nu være fem personer samlet og ikke blot to som i resten af landet.

Bayern har også meldt ud, at det bliver tilladt med udendørsservering på restauranter og i ølhaver fra 18. maj og indendørs ugen efter.

Hoteller i den store, sydlige delstat vil desuden kunne lukke gæster ind fra 30. maj op til pinseweekenden.

I den nordøstlige delstat Mecklenburg-Vorpommern kan restauranter åbne allerede fra på lørdag og hoteller ugen efter.

Der håber man at få genoplivet den vigtige turismeindustri.

På onsdagens videomøde med regeringen og delstatscheferne er Slesvig-Holsten også på dagsordenen.

Grænsen til Danmark har været lukket for rejsende siden midten af marts, og man vil også her se på en eventuel genåbning.

Mandag åbnede museer, zoologiske haver og udstillinger over hele Tyskland, efter at coronaudbruddet tvang dem til at lukke.

Større arrangementer som koncerter og festivaler må vente. Der er forbud mod store sammenkomster frem til udgangen af august.

I forvejen er maratonløbet i Berlin og ølfestivalen Oktoberfest aflyst.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.