Corona-lockdown giver renere luft i verdens byer
Se de tankevækkende før- og efter-optagelser af luften i Milano i Italien, New Delhi i Indien og Jakarta i Indonesien.
Nedlukningen af store dele af verdens samfund har store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Men den manglende trafik og produktion har også medført markant renere luft til glæde for dyr og mennesker, skriver Sky News.
Milano i Italien er en moderne storby med industri og modeproduktion. Hvor man tidligere havde vanskeligt ved at se Alperne fra dele af byen gennem smoggen, er det nu langt nemmere efter som følge af landets omfattende lockdown.
Indien har store problemer med luftforurening. Og normalt forhindrer de fine partikler i smoggen, at man kan se ret langt væk i en by som Delhi.
Men efter corona-nedlukningen er der nu pludselig blå himmel over millionbyen.
I Indonesien har indbyggere med luftvejsproblemer i storbyer også udfordringer. Men efter corona-virussen har en by som Jakarta fået markant bedre luft - og en tydeligere skyline.