Italien har sendt Danmark officiel anmodning om hjælp

Materiel og sundhedsfaglig kompetencer bliver efterspurgt fra Italien, som er hårdt ramt af coronavirus.

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Jeppe Kofod har fået en anmodning fra Italien om hjælp. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Italien har anmodet Danmark om hjælp i den aktuelle coronakrise. Det fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod (S), som "på ingen måde vil afvise", at man kommer til at imødekomme ønsket.

Udenrigsministeriet modtog den officielle henvendelse onsdag aften, oplyser ministeren til Ritzau.

- Hvorvidt vi har mulighed for at bidrage, vil helt afhænge af en konkret vurdering fra de relevante myndigheder, siger Kofod.

Udenrigsministeren vil ikke gå i detaljer med henvendelsen. Men den drejer sig om både "materiel og sundhedsfaglige kompetencer".

Jeppe Kofod tilføjer, at regeringen anser det for afgørende, at man ikke underminerer evnen til at bekæmpe coronapandemien i Danmark:

- Det vil jeg gerne understrege helt klart.

I Europa har Italien været det land, som er værst ramt af coronavirus, der brød ud i Kina i slutningen af 2019, og som nu findes over stort set hele kloden.

Italienerne har råbt om hjælp længe - både økonomisk og sundhedsfaglig støtte.

Landet har også fået - og får - støtte, blandt andet fra Tyskland, men det er ikke tilstrækkeligt. Tyskland har taget imod kritisk syge italienere, som er flyttet til hospitaler forskellige steder i Tyskland.

Henvendelsen fra Italien til Danmark er den første konkrete henvendelse fra et andet land til Udenrigsministeriet under den aktuelle krise, oplyser ministeren.

- Vi tager enhver anmodning om hjælp fra andre lande dybt alvorligt. Jeg vil selvsagt bede de relevante myndigheder om at vurdere, om der er kapacitet til at hjælpe på nogen måde, siger Jeppe Kofod.

Førsteprioriteten er dog, siger han, at man det ikke koster i forhold til at kunne "behandle kritisk syge danskere".

- Men jeg vil på ingen måde afvise, at Danmark kan komme til at bidrage på den ene eller den anden måde, hvis der viser sig at være ledig kapacitet. Det er så for tidligt at sige noget konkret om, siger Jeppe Kofod.

Vurderingen fra danske sundhedsmyndigheder er, at man fortsat ikke har set toppen af pandemien.

Italien har registreret i alt 110.574 smittede, heraf er 13.157 døde. Det viser tal fra EU's kontor for sygdomsforebyggelse (ECDC) i Stockholm.

Spanien, der også er hårdt ramt, har 110.238 smittede og 10.003 døde. Det er forskelligt, hvor meget de enkelte lande tester, og der regnes med mørketal alle steder.

Tre EU-lande har ikke registret nogen coronadødsfald. Det er Letland, Slovakiet og Malta.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.