Grækenlands nyslåede premierminister lover bedre tider

Kyriakos Mitsotakis er taget i ed som Grækenlands nye premierminister. Han har lovet lavere skatter.

Artiklens øverste billede
Kyriakos Mitsotakis ved sin indsættelse som premierminister i præsidentpladset i Athen mandag. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters

Den konservative politiker Kyriakos Mitsotakis er mandag blevet taget i ed som Grækenlands nye premierminister.

Det sker, dagen efter at hans parti, Nyt Demokrati, vandt parlamentsvalget i Grækenland.

Dermed kan Kyriakos Mitsotakis overtage posten fra den hidtidige premierminister, Alexis Tsipras.

Kyriakos Mitsotakis overtager ansvaret for et land, der trods flere år med sparerunder er plaget af en presset økonomi og en høj gæld.

Grækenland skylder 2.650 mia. kr. væk. Det svarer til 180 pct. af bruttonationalproduktet, bnp.

I valgkampen har Kyriakos Mitsotakis lovet bedre tider for grækerne med lavere skatter og flere job.

Det skal sikre vækst og i sidste ende højere lønninger og bedre pensioner. Desuden har han varslet flere tiltag, der skal gavne erhvervslivet.

Den 51-årige Mitsotakis er uddannet fra Harvard University. Han har blandt andet en baggrund hos konsulentvirksomheden McKinsey.

Mitsotakis kommer fra en meget politisk familie. Han er søn af den tidligere premierminister Constantine Mitsotakis. Hun var en af landets længst siddende parlamentarikere.

Hans søster, Dora Bakoyannis, blev Athens første kvindelige borgmester. Athens nuværende borgmester, Costas Bakoyannis, er hans nevø.

Kyriakos Mitsotakis' parti, Nyt Demokrati, vandt søndagens parlamentsvalg med knap 40 procent af stemmerne.

Den tidligere premierministers, Alexis Tsipras', parti, Syriza, fik 31,5 procent af stemmerne.

Selv om Nyt Demokrati ikke har et flertal af stemmerne, kommer partiet alligevel til at sidde med absolut flertal i det græske parlament.

Det skyldes en særlig regel, der giver valgets vindende parti en bonus på 50 pladser i parlamentet.

Partiet får 158 ud af de 300 sæder i parlamentet. Dermed kan Nyt Demokrati mønstre flertal.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.