Nigel Farage vender tilbage med nyt parti

En af de kendteste britiske politikere, Nigel Farage, har stiftet et nyt parti, som vil vinde det britiske valg til Europa-Parlamentet.

Artiklens øverste billede
Nigel Farage lancerer sit nye parti, The Brexit Party, i Coventry. Foto: Eddie Keogh/Reuters

LONDON

Den fremtrædende politiker Nigel Farage har stiftet et nyt parti, The Brexit Party, og går nu efter at blive størst ved det britiske valg til Europa-Parlamentet den 23. maj.

Partiet lanceres fredag på en fabrik i Coventry i Midtengland, og formålet er at bekæmpe de politikere, der ifølge Nigel Farage ikke har fået gennemført brexit endnu, fordi de selv er EU-tilhængere.

»Modangrebet begynder her i Coventry i dag,« siger Farage, som har fået flere konservative til at stille op for sit nye parti.

Farage var ved folkeafstemningen om EU i 2016 formand for partiet UKIP, men gik derefter af, fordi han mente, at missionen var fuldført. Det var den så ikke alligevel. UKIP sank efter folkeafstemningen ned i et hul af intern ballade, pengemangel og hyppige formandsskifter. Det har siden taget en drejning mod det mere ekstreme højre, og Farage og flere andre har derfor forladt UKIP.

Det betyder dog ikke, at det nye brexit-parti bliver venligt overfor EU eller det politiske establishment.

»No more Mr Nice Guy,« siger Farage fra talerstolen i Coventry.

Siden det nye parti åbnede sin hjemmeside for 10 dage siden er der allerede indkommet 750.000 pund i donationer, siger Farage. Det er ca. 6,5 mio. danske kr.

Ved seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014 formåede Farage at gøre UKIP til det største, britiske parti. Det vandt 24 af de 73 britiske pladser. Det var første gang i over 100 år, at et andet parti end Labour og Konservative blev størst ved et landsdækkende, britisk valg.

Blandt kandidaterne er Annunziata Rees-Mogg, som er søster til Jacob Rees-Mogg, der er leder af de konservative brexit-modstandere i den såkaldte ERG-gruppe. Hun har været konservativ siden 1980’erne. Kandidatlisten tæller også konservative donorer og støtter samt Nigel Farage selv.

»Vores mål og vores mission er at ændre politik for bestandigt,« siger Farage.

Den 55-årige englænder, som også vil gøre op med »karrierepolitikere«, har siddet i Europa-Parlamentet i 25 år.

På ønske fra den britiske regering udskød EU natten mellem onsdag og torsdag brexit-dagen til den 31. oktober. Der er mulighed for at gå ud før, hvis Underhuset finder en løsning, godkender en aftale og får den ratificeret. Der er dog ikke mange, der tror på, at det kan ske før den 23. maj, når der skal være valg til Europa-Parlamentet.

Den britiske regering har officielt skudt EU-valget i gang, men forbeholder sig ret til at afblæse det igen. De 73 britiske medlemmer skal sidde i Europa-Parlamentet, indtil Storbritannien forlader EU. Selvom den nye brexit-deadline er den 31. oktober, så kan datoen godt på et senere tidspunkt blive udskudt igen, hvorved deres mandatperiode også forlænges.

Der er også kræfter i Storbritannien, som ønsker en ny folkeafstemning, der helt kan aflyse brexit. Det ville give Farage & co. en hel valgperiode på fem år i EU-parlamentet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.