Annonce
Europa

Storbritannien beder EU om at straffe Rusland hårdere

Den britiske udenrigsminister vil i en tale tirsdag opfordre EU til at indføre strenge sanktioner mod Rusland.

Rusland anklages for at stå bag et nervegiftangreb mod den tidligere russiske agent Sergej Skripal og hans datter i den britiske by Salisbury i marts. Foto: Ben Birchall/PA via AP

Den Europæiske Union (EU) bør følge i amerikanernes fodspor og indføre hårde sanktioner mod Rusland som følge af et formodet russisk giftgasangreb i den britiske by Salisbury.

Sådan vil det tirsdag lyde fra den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, når han holder en tale i Washington. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP, der begge har set talen på forhånd.

Her siger Jeremy Hunt, at Rusland har gjort verden til "et farligere sted".

- I dag beder Storbritannien sine allierede i EU om at gøre mere for at sikre, at sanktionerne mod Rusland er omfattende.

Rusland anklages af USA, Storbritannien og EU for at stå bag et nervegiftangreb mod den tidligere russiske agent Sergej Skripal og hans datter i den britiske by Salisbury i marts.

Rusland nægter at stå bag angrebet, men USA har alligevel indført en række sanktioner mod landet. USA forlanger "troværdige forsikringer" om, at Rusland ikke vil bruge kemiske våben fremover.

- Ruslands aggressive og ondsindede opførsel underminerer de internationale love, der holder os trygge, vil det tirsdag lyde fra Hunt.

EU har ikke indført sanktioner mod Rusland som reaktion på det formodede russiske angreb i Salisbury.

Flere lande har dog smidt russiske diplomater ud af deres lande.

Britisk politi har identificeret russere som mistænkte i Skripal-sag

Jeremy Hunt overtog jobbet som britisk udenrigsminister fra Boris Johnson i juli, og Hunts tale i Washington bliver den første af slagsen siden da.

Her vil han også understrege behovet for, at Storbritanniens farvel til EU - brexit - bliver så smertefrit som overhovedet muligt.

- En af de største trusler mod det europæiske sammenhold er en brexit uden en aftale. Det vil slå revner i forholdet mellem europæiske allierede, og det vil tage generationer at få bygget op igen, vil Hunt sige.

Storbritannien forlader efter planen EU den 29. marts 2019 ved midnat.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her