Annonce
Europa

Spanien har samlet 751 migranter op i Middelhavet

Over 700 migranter forsøgte at krydse Gibraltarstrædet i både for at nå til Europa.

Foto: Jon Nazca

Den spanske søredningstjeneste oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at det har samlet 751 migranter op fra 52 både i Middelhavet.

709 migranter blev samlet op fra 48 både, da de forsøgte at forcere Gibraltarstrædet. Det er den korteste rute mellem Afrika og Europa.

Længere østpå blev der fundet 11 migranter i Alboranhavet i gang med at krydse Middelhavet.

Tre både med 31 om bord blev spottet på vej mod Alicante i det sydlige Spanien.

Både og helikoptere er fredag eftermiddag fortsat i gang med at lede efter flere gummibåde, beretter søredningstjenesten.

Spanien har senest overtaget Italiens rolle som migranternes foretrukne destination. Hidtil er 17.000 ankommet til Spanien i 2018. Det er dobbelt så mange, som på samme tidspunkt sidste år ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er et roligt hav de seneste uger, der har fået strømmen af migranter til at vokse.

Italiens nye regering har valgt at lukke sine havne for de både, som menneskesmuglere forsøger at nå frem til.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her