Annonce
Europa

EU tilbyder Trump lempelser for at undgå handelskrig

Nye handelsforhandlinger med USA betinges af, at EU undtages permanent for højere told på stål og aluminium.

EU er klar til at forhandle om bedre markedsadgang for amerikanske virksomheder, hvis USA til gengæld permanent fritager EU-landene for højere told på stål og aluminium.

Det er budskabet fra EU-lederne, der er samlet til topmøde i Sofia.

Løkke afviser nye udvidelser af EU i nærmeste fremtid

- EU vil ikke forhandle med en pistol for panden, siger en EU-kilde.

Målet med tilbuddet fra EU-landene er således at undgå en handelskrig med USA.

EU-lederne var onsdag aften samlet til middag inden et topmøde torsdag med lederne af seks lande på det vestlige Balkan.

Her er de blevet enige om at tilbyde USA forhandlinger om bedre gensidig adgang til hinandens markeder.

Tilbuddet omfatter industriprodukter, herunder biler, og liberalisering af markedet for offentlige indkøb.

USA's præsident, Donald Trump, har indført en told på 25 procent på stål og 10 procent på aluminium.

Tolden er begrundet med nationale sikkerhedsinteresser.

Den skal især ramme kinesisk dumping på det amerikanske marked, men den truer også med at udløse en handelskrig mellem EU og USA.

Foreløbig er EU midlertidigt undtaget for de nye toldsatser frem til 1. juni.

- Vi har en fælles position, siger Merkel torsdag på topmødet.

- Vi ønsker en permanent undtagelse, og derefter vil vi være klar til at tale om, hvordan vi gensidigt kan nedbringe barrierer for handel, siger hun.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at EU og USA var i gang med at forhandle om en omfattende frihandelsaftale, inden Donald Trump blev præsident i USA.

- Den dør er nok for tiden lukket, erkender statsministeren.

- Men det er ikke det samme, som at man ikke kan modernisere nogle relationer. EU og USA har brug for at samarbejde om det her, siger han.

EU er også klar til at forhandle om mere samarbejde på energiområdet, især naturgas, hvis USA fjerner enhver trussel om en handelskrig.

Desuden er EU klar til at forhandle om udvidet samarbejde om regler og reformer af verdenshandelsorganisationen, WTO.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her