Danmark har sikret ja til aftale om menneskerettigheder

Efter næsten to års forberedelse har den danske regering på en ministerkonference i København fået opbakning fra de øvrige 46 lande i Europarådet til en aftale en ”Københavner-erklæring”, som skal reformere det europæiske menneskerettighedssystem.

Det fastslår justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der mener, at den danske regering dermed er kommet i mål med sine ambitioner og regeringens prestigeprojekt om at bruge det danske formandskab for Europarådet til at reformere menneskerettighederne.

»Jeg er både stolt og glad. Det har været en afgørende prioritet for regeringen at få fremtidssikret menneskerettighederne. Det er enormt vigtigt, ikke kun for Danmark, men for hele Europa,« siger Søren Pape.

Tidligere har flere lande, heriblandt Sverige, Norge og Island, været imod Danmarks forsøg på at modernisere fortolkningerne af konventionen for de europæiske menneskerettigheder, men efter at regeringens oprindelige udspil er blevet ændret og tilpasset lykkedes det at få opbakning fra alle. Også lande som Tyrkiet og Rusland har sagt ja til aftalen.

Søren Pape siger blandt andet, at aftalen, som de øvrige lande har nikket ja til efter to dages konference i København, sikrer en beskyttelse af menneskerettighederne, som både er mere afbalanceret og mere effektivt end i dag.

Danmarks ambition er en reform af det europæiske menneskerettighedssystem og den måde, som de 47 dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg fortolker menneskerettighederne på. At Danmark har udråbt det til en topprioritet skyldes bl.a., at regeringen mener, at domstolen i flere tilfælde har forhindret udvisning af kriminelle udlændinge fra Danmark.

Samtidig har der i Danmark været en intens debat om, at de 47 dommere i Strasbourg gennem årene med en dynamisk fortolkning af konventioner og lovgivning har taget alt for meget magt fra de nationale parlamenter med en række domme, hvilket også har skabt folkelig modstand mod domstolen.

»Vi har brug for et system, der kan slå hårdt ned på lande, der åbenlyst ikke overholder menneskerettigheder. Menneskerettighedsdomstolen skal ikke behandle småsager eller afgøre spørgsmål, som landene godt selv kan finde ud af,« siger Søren Pape.

Kritikere har tidligere påpeget, at der næppe bliver tale om en reform, og at der mere er tale om en erklæring med en række hensigtserklæringer.

Under et møde i januar i Europarådet i Strasbourg advarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om, at ingen har interesse i, at menneskerettighedsdomstolen kommer »ud af sync« med almindelige mennesker, når man f.eks. ikke kan udvise hårde kriminelle, fordi de har ret til et familieliv i Danmark.