Fortsæt til indhold
Europa

Mor og søn bidt ihjel af hund

I Hannover har en 52-årig kvinde og en 27-årig mistet livet efter bid fra Staffordshire terrier.

Ifølge tysk politis første undersøgelser af en lejlighed i Hannover, har en hund bidt to mennesker ihjel.

Ifølge Zeit Online er der tale om en 52-årig kvinde og hendes 27-årige søn, som er omkommet fra de hundebid, som de har pådraget sig.

»I øjeblikket er det ikke klart, hvordan det kunne komme så vidt,« fortæller politiet.

Politiet blev advaret af den afdøde kvindes datter, der havde set en livløs krop igennem et vindue.

Ifølge de tyske medie fangede brandvæsnet en Staffordshire terrier i lejligheden.