Annonce
Europa

Medlemmer af højreradikal tysk gruppe fik lange straffe

Medlemmer af gruppe, der gennemførte bombeangreb i 2015, er blevet idømt fængselsstraffe.

Otte højreekstreme tyskere er blevet dømt til mellem fire og ti års fængsel, efter at de er blevet kendt skyldigt i drabsforsøg på asylsøgere og venstreorienterede politikere.

En domstol i Dresden fandt det onsdag bevist, at de tiltalte - syv mænd og en kvinde i alderen 20 til 40 år - dannede den såkaldte "Freital-gruppe" med henblik på at gennemføre terrorangreb.

Medlemmerne af gruppen gennemførte i 2015 fem bombeangreb mod boliger, hvor der var indkvarteret flygtninge, eller hvor der boede venstreorienterede politikere. To mennesker blev såret ved angrebene.

Gruppen, som havde base i det tidligere kommunistiske DDR, blev ledet af den 29-årige buschauffør Timo Schulz og den 26-årige Patrick Festing, som blandt andet arbejdede som pizzabud, fængselsstraffe på henholdsvis ti års og ni og et halvt års fængsel.

Freital ligger lidt sydvest for Dresden i delstaten Sachsen, som var arnested for den anti-islamiske bevægelse Pegida, som har stærke bånd til det EU- og fremmedkritiske højrefløjsparti AfD.

Fem andre i gruppen fik straffe på mellem fem og otte års fængsel. En mand, som var 18 år, da angrebene skete, blev idømt fire års fængsel.

Under retssagen sagde anklagemyndigheden at gruppen forsøgte at skabe frygt og nægte flygtninge og venstreorienterede retten til frihed.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her