Fortsæt til indhold
Europa

Flytrafikken i Europa er fortsat påvirket af snevejr

Over 50.000 flypassagerer har været påvirket af kraftigt snevejr i bl.a. Storbritannien. Her forventer lufthavnene aflysninger og forsinkelser flere dage frem.

Kraftigt snevejr flere steder i Europa skaber fortsat problemer for flytrafikken.

Britiske medier som bl.a. Telegraph.uk kalder dagen i dag for "Sort Is Mandag". En dag hvor tusinder af rejsende i Europa er påvirket af kraftigt snevejr, og flere hundrede flyafgange har været aflyst.

Vores egen Dronning Margrethe bl.a. strandet i London på grund af vejret. Også i Tyskland og Holland er man ramt af sneen.

Ifølge Telegraph.uk var omkring 50.000 passagerer hos British Airways ramt af aflysninger og forsinkelser mandag morgen.

Problemet er aftagende, men det forventes fortsat, at der vil være flyforsinkelser i flere af de sneramte byer de kommende dage.

Her til aften skriver Heathrow Lufthavn, at man skal holde sig opdateret, hvis man skal flyve fra London. Er ens fly aflyst, skal man holde sig fra lufthavnen, skriver de på Twitter.

En lignende besked kommer fra en anden af Londons lufthavne, Stansted.

På grund af vejret forventes det, at der er forsinkelser og aflysninger frem til 13. december, skriver Stansted Lufthavn i et opslag på Twitter.