Militæranalytiker om Nordkorea: »Der er ingen rød linje«

Sydkorea vil suspendere Nordkorea fra FN, mens USA er klar til »at bruge alle ressourcer til rådighed mod denne voksende trussel.«

Sådan har nogle af reaktionerne lydt, efter at Nordkorea tidligere på ugen affyrede fire ballistiske missiler ud over Det Japanske Hav. Affyringer, som ifølge Nordkoreas var led i øvelser på angreb på USA's baser i Japan.

»Som sådan er de nordkoreanske missiler ikke udtryk for ret meget andet end normalbilledet. Det er styrets måde at holde sig relevant på i forhold til omverdenen. Hver gang styret føler sig presset af begivenheder uden for landets grænser, rasler nordkoreanerne med sine våben. Nogle gange med missiler, andre gange ved at sprænge en nuklear ladning,« siger major ved Forsvarsakademiet Thomas Galasz Nielsen.

Og det er da heller ikke første gang, at der bliver tordnet mod Nordkorea. Men indtil videre er det forblevet ved fordømmelser, sanktioner og resolutioner. Spørgsmålet er, hvor den røde linje går, når det gælder tolerancen over for det totalitære regime.

»Der er ingen rød linje. Det er netop derfor, at Nordkorea fortsat eksisterer. Nordkorea manøvrerer i det magttomrum, der er mellem USA og Kina. Så længe de to magter ikke kan blive enige om sanktioner, kan Nordkorea fortsætte sine bestræbelser med at fastholde styrets magt,« siger major ved Forsvarsakademiet Thomas Galasz Nielsen.

Kina har netop forbudt al import af kul fra Nordkorea resten af året, hvorved man dog blot efterlever den FN-resolution, som Kina var med til at vedtage i november.

Samtidig er retorikken mellem USA og Kina blevet skærpet, fordi USA er begyndt at opstille et avanceret missilforsvar i Sydkorea, det såkaldte Thaad-system, som skal beskytte Sydkorea mod angreb fra Nordkorea. En beslutning, som USA vedtog allerede i juli sidste år.

Ikke desto mindre har kineserne hele tiden modsat sig skridtet. Man frygter ifølge kilder, som CNN har talt med, bl.a., at missilforsvarets radarsystem kan bruges til at spionere mod Kina, ligesom man mener, at det kan få betydning for Kinas muligheder for at reagere på angreb.

»Vi vil tage de nødvendige skridt for at sikre vores egen sikkerhedsinteresser, og USA og Sydkorea må bære de potentielle konsekvenser,« lød det tirsdag fra talsmanden for det kinesiske udenrigsministerium, Geng Shuang.

Og selv når medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd kan blive enige om resolutionerne, er det ingen garanti.

»Der sker jo overtrædelser af sanktionerne. Kina køber råstoffer og leverer energi, og Nordkorea er god til at snyde sig til handel og dermed dollars. Kina gør det for, at Nordkorea ikke skal kollapse og give flygtningestrømme - eller - og endnu værre for Kina - for ikke at se Sydkorea overtage hele halvøen sammen med USA,« forklarer Thomas Galasz Nielsen.

Han ser de seneste missilaffyringer fra Nordkoreas side som en reaktion på den nordkoreanske leder, Kim Jung-uns, halvbroders død. Kim Jong-nam blev dræbt i Malaysias internationale lufthavn i Kuala Lumpur 13. februar. Ifølge de malaysiske myndigheder døde han, da to kvinder smurte nervegassen VX i ansigtet på ham. Han døde i løbet af 15-20 minutter.

Ifølge Sydkorea og USA stod det nordkoreanske styre bag drabet, men fra Nordkorea lyder det, at Kim Jong-nam døde af hjertestop. Dødsfaldet har udløst en diplomatisk krise mellem Nordkorea og Malaysia, som mener, at Nordkorea modarbejder efterforskningen.

»Begrundelsen for drabet kan være, at Kim Jung-un fortsat sikrer sig magten i landet. Det har han gjort ved store udrensninger og en cementering af indflydelsen over militæret. Drabet er derfor en naturlig - hvis man kan bruge det ord om et drab - forlængelse af Kim-Jung-uns hårde linje og fastholdelse af magten. Kim Jung-un's halvbror var i Kinas optik en mulig arvtager, hvis styret i Nordkorea skulle vælte, og den mulighed er altså lukket nu,« siger Thomas Galasz Nielsen.

FN's Sikkerhedsråd mødes onsdag, hvor det forventes, at man vil diskutere muligheden for yderligere sanktioner.

Forinden har Kina ifølge BBC forslået en mulig løsning på krisen. Den indebærer, at Nordkorea indstiller sine missiltest samt udviklingen af atomteknologi, mod at USA og Sydkorea ikke længere afholder sine årlige, fælles militærøvelser.