Everest-sæson smuldrer efter lavine-katastrofe

Meget tyder på, at sæsonen på verdens højeste bjerg, Mount Everest, bliver historiens korteste og mest dødelige.

De bedste muligheder for at nå toppen af det mytiske bjerg ligger i en periode midt i maj, men ingen eller kun få vil i år kunne nå den 8.850 meter høje bjergtop fra Nepal-siden, siger en række kilder til nyhedsbureauet AP.

Fokus på underbetalte sherpaer

Forrige fredags lavine-katastrofe med 16 dødsofre har fået mange lokale guider - sherpaer - til at forlade lejrene på bjerget og vende tilbage til deres familier for at sørge over de 16 dræbte sherpaer.

De døde alle under arbejdet med at bringe forsyninger op og sikre klatreruten på det farlige og vanskelige stykke i 6.000-7.000 meters højde mellem Base Camp og Camp II.

Lavine-katastrofen ved den berygtede Khumbu-isfald har for alvor sat fokus på de barske arbejdsforhold for sherpaerne, der for en relativ beskeden betaling baner vejen for velbeslåede klatre-turister.

12 gange så farligt som Irak-krig

Outdoor-sitet Outside har ud fra tal fra USA's arbejdsmarkedsstatistik og Himalyan Database beregnet, at arbejdet som sherpa inden for de seneste 10 år er 12 gange så farligt som tilværelsen som amerikansk soldat i Irak i perioden 2003-2007.

Sammenligner man med sherpaernes arbejdshold i perioden 2000-2010, er det blevet fire gange så farligt at være sherpa på Mount Everest.

De udenlandske bjergbestigere har ofte betalt op mod 300.000 kr. for at nå The Summit, toppen af Mount Everest, og Nepals regering tager sig godt betalt for et forsøg på at nå toppen af Mount Everest.

Mæglingsforsøg løb ud i sandet

Derfor vakte det vrede blandt sherpaerne, da regeringen efter lavine-katastrofen tilbød de efterladte familier 40.000 rupees (ca. 2.100 kr.) i erstatning.

Sherpa-samfundet har krævet et væsentligt større forsikringsbeløb udbetalt, højere økonomisk støtte til de ramte familier samt stramninger, der skal sikre sherpaernes rettigheder.

I tirsdags imødekom den nepalesiske regering flere af sherpaernes krav og lovede at oprette en fond, der sikrer økonomisk hjælp til de efterladte, der mister en forsørger eller får ham kvæstet og uarbejdsdygtig hjem.

Tilsagnet var dog uden reelt økonomisk indhold, skriver nyhedsbureauet AP, og slet ikke nok til at indfri sherpaernes krav.

Et mæglingsmøde i går tæt på Everest Base Camp dæmpede delvist utilfredsheden, men førte heller ikke til nogen løsning, og i dag er mange sherpaer på vej hjem - og ned.

Sherpa: "Ingen bør på op på bjerget"

Sæsonen på Mount Everest er ikke officielt erklæret afsluttet, men flere sherpa-kilder siger til AP, at det er usandsynligt, at flere klatrere når toppen i år.

"Mange af os finder, at dette år ikke er godt for bjergbestigning, og at ingen bør gå op på bjerget," siger en 23-årig sherpa, Tenzing, som AP har talt med i telefon fra Base Camp.

Det har sneet kraftigt i området omkring Base Camp, og i går rasede en mindre lavine tæt på området - dog uden ofre. En del sherpaer har forladt lejren, oplyser en anden sherpa, Bishnu Gurung, fra Base Camp.

Klatrefirmaer aflyser i 2014

Mindst seks ekspeditions-firmaer har ifølge AP aflyst deres klatringer for resten af sæsonen. En af dem er Alpenglow Expeditions, hvor ejer og chefguide Adrian Ballinger, siger, at det "ikke var risikoen værd at fortsætte mod sherpaernes ønsker."

Efter torsdagens møde forsikrer turistminister Bhim Acharya, at "der ikke vil være problemer". Hvad sherpaerne mener, står uklart, idet de ikke er formelt organiserede med en leder eller talsmand.

En del sherpaer tilskriver Mount Everest nærmest overnaturlige kræfter, og da tre af lavine-ofrene stadig ikke er fundet, mener de, at resten af klatringerne bør aflyses.

"Tegnene siger til os, at vi ikke bør fortsætte," siger sherpa Tenji Sherpa i teleofnen til AP fra Base Camp.

Flest laviner mellem 6 og 7 km

Lavinefaren på Mount Everest er højest mellem 6.500 og 7.000 meters højde, og langt de fleste lavine-ofre har i årenes løb været sherpaer, som var i gang med at etablere lejre og sikre klatreruten.

Når ruten er sikret, kan de betalende klatrere komme gennem lavine-risikozonen så hurtigt som muligt og sparer kræfterne til området mellem 7.000 og 8.500 meter.

Her er der begrænset fare for laviner, men luften er tyndere, og risikoen for et fald er den største trussel.