Så skørt opfører nordkoreanerne sig

Eksperter og analytikere undrer sig fortsat over Nordkoreas uventede granatangreb mod Sydkorea tirsdag morgen dansk tid.

Flere end 200 nordkoreanske granater regnede ned over den sydkoreanske ø Yeonpyeong, dræbte en soldat og sårede mindst 13 andre, mens to af øens indbyggere blev såret.

Nogle eksperter har peget på, at angrebet blot var endnu et forsøg på at sende et kraftigt signal til USA om at tage landet alvorlig.

TV: Se tv-billeder af granat-angrebet på Sydkorea

Truede med brand

I så fald ligger det uventede angreb helt i tråd med det ligeså lunefulde humør, som de nordkoreanske chefforhandlere er mødt op med, når de igennem tidernes løb har forhandlet bag lukkede døre med USA.

Det fremgår af en række beretninger fra forhenværende amerikanske chefforhandlere, som har haft fornøjelsen af at sidde til bord med nordkoreanske repræsentanter.

Under et møde mellem USA og Nordkorea i Pyongyang, hvor landets atommissilprogram var på dagsordenen, truede en nordkoreansk militærchef eksempelvis USA’s forhenværende forsvarschef William Perry på opsigtsvækkende vis.

Han bemærkede køligt, at han vidste præcis, hvor den amerikanske chefforhandler boede. Og hvis han lagde yderligere pres på Nordkorea, ville hans eget hjem straks ”blive forvandlet til et flammehav.”

Knytnæver i bordene

Charles L. ”Jack” Pritchard, en anden amerikansk topforhandler, forklarer til Los Angeles Times, at nordkoreanerne betragtes som de vanskeligste samtalepartnere.

De hamrer ofte knytnæver i bordet og stormer ud af forhandlingslokalet i protest.

En anden nordkoreansk taktik går ud på at arrangere et ekstra møde dagen efter nogle langvarige forhandlinger, som er gået i hårdknude - for så at blive væk fra mødet uden afbud.

Samtidig kommer gennembrud i forhandlinger oftest på de mærkeligste tidspunkter:

Skrigeri og filmcitater

”Der kunne gå flere dage, hvor de spillede hårde, og så pludselig bankede de hammeren i bordet og sagde: ’Solgt. Den tager vi.’”, forklarer Charles Pritchard, som var Asien-rådgiver under både George W. Bush og Bill Clinton.

Amerikanske diplomater fortæller også, at nordkoreanerne ofte kan finde på at læse op fra et talepapir i timevis uden at levne mulighed for afbrydelser.

Mange af forhandlingerne mellem USA og Nordkorea har fundet sted i sekspartforhandlinger mellem Kina, Rusland, Sydkorea og Japan, hvor formålet har været at få nordkoreanerne til at drosle ned for atomvåbenambitionerne.

Robert Galluci, en forhenværende leder af den amerikanske delegation i forhandlingerne, husker især et øjeblik, da atomvåbendrøftelserne førte til nordkoreansk ophidselse.

”Den nordkoreanske forhandler befandt sig kun få centimeter væk, mens han skreg af mig. Man spørger sig selv: ’Er dette strategi, noget som de kan tænde og slukke for, eller er det reel vrede?’ Jeg har aldrig fundet svaret,” siger han.

Borte med blæsten

Den forhenværende forhandler Robert Carlin kan berette om mindeværdige øjeblikke, hvor de nordkoreanske chefforhandlere pludselig gav sig til at recitere filmcitater i deres indlæg.

Et budskab blev indledt med følgende smøre: ”Som i ordene fra jeres berømte amerikanske roman "Borte med blæsten",..."

”Frankly, my dear, I don’t give a damn,” forventede Robert Carlin, at nordkoreaneren ville fortsætte. Men i stedet for at fyre et af filmhistoriens mest berømte citater af, blev der fulgt op med følgende salut til amerikanernes forbløffelse: "Hundene gør, men karavanen fortsætter.”

Overraskelsestaktik

Meget tyder på, at nordkoreanerne til gengæld ikke er så gode til at modtage deres egen medicin. Det forklarer Evans Revere, en anden forhenværende Nordkorea-ekspert for den amerikanske regering.

I 1999 hamrede en amerikansk chefforhandler pludselig sin notesbog i bordet. ”Vi finder os ikke i det mere,” udbrød han, før den amerikanske delegation udvandrede fra forhandlingslokalet.

”De var målløse, fordi de aldrig havde set amerikanerne gøre det før. De smagte deres egen medicin. Fem minutter senere bankede de på døren med ønsket om at genoptage forhandlingerne."