Fortsæt til indhold
Asien

Vil Kina blande sig i salget af havne i Panamakanalen?

Politisk uro i Kina over CK Hutchisons salg af to containerhavne ved Panamakanalens udløb.

Det lignede en smart måde at få raget kastanjerne ud af ilden, da Hongkong-selskabet CK Hutchison og et amerikansk konsortium under ledelse af BlackRock i begyndelsen af marts aftalte, at BlackRock overtog to containerhavne ved udmundingerne af Panamakanalen.

Det var kun nogle uger siden, at Donald Trump i sin indsættelsestale i Kongressen havde krævet kanalen tilbage på amerikanske hænder – blandt andet med henvisning til, at den var kommet under kinesisk kontrol, fordi Hongkong-selskabet kontrollerede de vigtige terminaler.

Med den uventede handel var den problemstilling tilsyneladende ude af verden. En velkommen pragmatisk løsning på et kompliceret og komplekst problem ladet med geopolitisk dynamit.