Fortsæt til indhold
Asien

Kinesisk hovsa-missil sætter fokus på landets private rumfartsindustri

Tre kinesiske selskaber vil sende henholdsvis 13.000, 12.000 og 10.000 satellitter i kredsløb om Jorden

Kina har fået sit helt eget hovsa-missil.

Under et testprogram ved en fabrik i provinsbyen Gongyi i Henan-provinsen blev en raket sendt af sted ved en fejl. Raketten fløj halvanden kilometer, inden den bragede ind i en bjergside og eksploderede i et flammehav – dokumenteret på adskillelige nyhedskanaler og sociale medier.

»Mens dens fremdriftssystem blev testet, løsrev Tianlong-3-raketten sig fra sin testplatform på grund af en strukturel fejl,« hed det i en erklæring fra rakettens ejer, det private selskab Space Pioneer.

Eksplosionen udløste en større skovbrand, men ingen mennesker kom til skade.

Episoden fandt sted, stort set samtidig med at de kinesiske rumfartsmyndigheder meddelte, at en ny kommerciel affyringsstation nu er klar, og den har sat fokus på den private side af den kinesiske rumfartsindustri, der netop i disse uger hyldes for den seneste triumf: den vellykkede bløde landing af en drabant med jordprøver fra Månens bagside.

Artiklens emner
Rummet