Fortsæt til indhold
Asien

Færre kinesere for første gang i 60 år

Kinas befolkningstal falder, og tendensen vil fortsætte ligesom i resten af Østasien

BANGKOK

For første gang i mere end 60 år blev der færre kinesere i 2022. Ikke siden formand Maos Store Spring Fremad, der udløste en national hungerkatastrofe i 1961, er befolkningstallet faldet i verdens mest befolkede nation.

Dermed bevæger den kinesiske befolkning sig nu efter samme mønster som de øvrige industrialiserede økonomiske stormagter i Østasien, Japan og Sydkorea.