Kina er rykket tættere sammen med Asien
Analyse: Verdens største frihandelsaftale giver mulighed for at berøre andre problemstillinger i regionen, for eksempel grænsekonflikterne i det Sydkinesiske Hav.
BANGKOK
Verdens største frihandelsaftale. Intet mindre.
Efter næsten 10 års forhandlinger, 31 forhandlingsrunder, 18 ministermøder og seks overskredne deadlines underskrev ministre fra de 10 Asean-lande plus Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand i weekenden en frihandelsaftale, der genopliver troen på en åbent internationalt regelbaseret handelssystem.