Taiwan trumfer Kina - donerer tre gange mere coronaudstyr til EU

Vi hilser solidaritet velkommen, siger en EU-embedsmand. Også selv om Kina kan føle sig trådt over tæerne.

Taiwan giver løfte om at donere 10 millioner ansigtsmasker til lande, der er hårdest ramt af coronavirus. Langt hovedparten går til EU-lande, skriver avisen Financial Times.

Det er et skridt, der ventes at skabe vrede i Kina.

For det første fordi Taiwans donation er større end Kinas egen, og for det andet fordi styret i Beijing insisterer på, at Taiwan er en del af Kina.

Taiwans præsident, Tsai Ing-Wen, siger, at hendes land har virussmitten under kontrol. Men pandemien vil aldrig høre op, medmindre den globale spredning hører op.

Hun siger, at Taiwan "er nødt til at spille med i en international dyst og bekæmpe pandemien sammen med andre lande".

Taiwans udenrigsministerium oplyser, at syv millioner ansigtsmasker vil blive sendt til EU - navnlig til de lande der er hårdest ramt.

Det er et løfte, der er tre gange større end Kinas.

EU-landene anerkender ikke Taiwan som et selvstændigt land og støtter en et-Kina-politik. Men EU vil sige ja tak til Taiwan.

- Vi hilser solidaritet velkommen, siger en EU-embedsmand til avisen.

- Kinesisk sensitivitet er helt klart involveret i det, konstaterer vedkommende.

EU venter stadig på, at det lovede udstyr fra Kina når frem. EU-Kommissionen sagde tirsdag, at forsyninger var klar til at blive afsendt "i de kommende dage" til Italien, der er hårdest ramt af coronavirus.

Taiwan er træt af at blive forvekslet med Kina, hvorfra coronavirus har bredt sig.

Det i en sådan grad, at der er overvejelser om at fjerne navnet "Kina" fra landets officielle navn: Republikken Kina. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Taiwan har kun registreret 322 smittede med coronavirus, og fem personer er døde. Østaten fremhæves ofte internationalt for sin effektive bekæmpelse af smitten.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har til ærgrelse for regeringen i Taipei talt Taiwans smittede og døde sammen med de ramte i den kommunistiske folkerepublik Kina.

En lovgiver i regeringspartiet Det Demokratiske Fremskridtsparti, Lin I-chin, foreslår, at landet derfor får et nyt navn på engelsk: Republic of Chungwa.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.