Fakta: Mount Everest er verdens højeste bjerg
Et rekordantal nåede i 2018 op på toppen af verdens højeste bjerg i 8848 meters højde. En dansker var iblandt.
Rasmus Kragh kan blive den første dansker, der bestiger toppen af verden nogensinde uden medbragt ilt.
I 2018 nåede 807 personer op på toppen af verdens højeste bjerg i 8848 meters højde.
Iblandt de 807 besteg Jakob Urth Mount Everest i maj 2018.
- Mount Everest er med sine 8848 meter verdens højeste bjerg.
- Bjerget ligger på grænsen mellem Nepal og Tibet og kan bestiges fra begge sider.
- Everest er det internationale navn for bjerget, det nepalesiske navn er Sagarmatha, mens tibetanerne kalder det Chomolungma.
- Den første dokumenterede bestigning skete i 1953 - af newzealænderen Edmund Hillary og sherpa Tenzing Norgay.
- Kun ganske få har mulighed for at bestige Everest. Men mange trekker til Everest Basecamp. Det tager cirka tre uger.
- 4833 forskellige klatrere havde til og med 2017 nået toppen.
- Cirka 200 har nået toppen uden medbragt ilt. Den første i 1978. Cirka 30 af dem også alene. Den første i 1980.
- I alt har 18 danskere besteget Everest. Ingen uden ilt på flaske.
- Over 280 bjergbestigere er døde mens og i forsøget på at bestige bjerget.
- Laviner dræber en tredjedel af dem, der omkommer på Mount Everest.
- En fjerdedel dør i forbindelse med et fald.
- Hver tiende dør af kulde, og højdesyge er den fjerdestørste dræber.
Kilder: Everest.dk, www.alanarnette.com/blog og BBC.