Annonce
Asien

Anklager: Kvinder blev trænet før drab på Kim Jong-uns bror

Det kræver træning i nervegift at dræbe et menneske, mener anklager i malaysisk retssag.

Foto:l Shizuo Kambayashi

To kvinder, som er mistænkt for at have dræbt Kim Jong-uns halvbror i Kuala Lumpur, modtog ifølge anklageren i sagen træning af nordkoreanske rådgivere før drabet med nervegiften VX.

Indoneseren Siti Aisyah og vietnameseren Doan Thi Huong er tiltalt for drabet i februar 2017 på Kim Jong-nam, som er halvbror til Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Kims ansigt var smurt godt og grundigt med den ekstremt farlige nervegift.

- Du skal trænes til dette. Der er ingen plads til fejl, siger den malaysiske anklager, Wan Shaharuddin Wan Ladin.

Han sammenligner det dramatiske giftdrab i den meget travle lufthavn i Kuala Lumpur med noget, man ser i en James Bond-film.

De to kvinder risikerer dødsstraf, hvis de findes skyldige. Der er ikke andre mistænkte i sagen.

Kvinderne, der begge er mellem 20 og 30 år, har bedyret deres uskyld. De har forklaret, at de troede, at de medvirkede i et drilleri til et reality show.

De har sagt, at de ikke vidste, at det var dødsensfarlig gift, som de påførte Kim Jong-nam.

Ifølge Wan Shaharuddin Wan Ladin har kvinderne vidst, hvordan giften lettest trængte ind i offerets krop for at gøre maksimal skade.

Samtidig var de tilsyneladende vidende om, at de skulle vaske VX af inden 15 minutter for at undgå selv at blive syge.

På videoovervågning ses kvinderne gå direkte til et toilet i lufthavnen efter overfaldet på Kim Jong-nam.

- Hvis det skulle være en narrestreg, hvorfor smører man det så både i ansigtet, på øjenlågene og i øjnene, spørger Wan Shaharuddin retorisk.

Han siger, at de også var aggressive i deres fremfærd.

34 personer har vidnet i sagen. Dommer Azmi Ariffin ventes 16. august at fælde dom.

Kvindernes forsvarere har sagt, at kvinderne blot var brikker i et større nordkoreansk spil. Styret i Nordkorea har nægtet skyld i drabet.

Halvbroren havde kritiseret det nordkoreanske styre, og han var faldet i unåde i Pyongyang, har sydkoreanske eksperter sagt.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
International

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her