Asien

Nordkoreaner beder Kina redde hans kone og lille søn

Nordkoreanske flygtninge og deres familier fortjener international støtte, siger menneskeretsgruppe.

En nordkoreansk mand har indtrængende bedt Kinas præsident, Xi Jinping, om ikke at gennemtvinge en tvangsdeportation af hans kone og lille søn, da de vil blive fængslet eller henrettet i Nordkorea.

Kvinden og den fireårige dreng menes at have været med i en gruppe på ti nordkoreanere, som blev tilbageholdt i Kina i sidste uge, efter at de hemmeligt havde krydset grænsen.

Manden, der kun ønsker at blive omtalt som Lee, flygtede til Sydkorea i 2015. Han har indtalt sin appel til Kinas leder i en videomeddelelse, som også er blevet givet til BBC.

Han siger, at hans kone og hans søn enten vil blive henrettet eller gå til i en politisk fangelejr, hvis de sendes til Nordkorea.

- Jeg ønsker, at Kinas Xi Jinping og USA's præsident, Donald Trump, vil tænke på mit barn som deres eget barnebarn og sende min søn til et frit land, Sydkorea, siger han.

- Vær nu god og hjælp os. Red min familie fra tvangsdeportation. Som far beder jeg de to ledere om at hjælpe min familie, hedder det.

Han siger, at han er hjemsøgt af billeder af sin unge søn og hans mor i detentionen.

- Jeg kan næsten høre min lille dreng kalde mit navn. Jeg ser ham i en kold celle, hvor han kalder på sin far. Jeg kan ikke bare lade som ingenting.

De ti afhoppere blev anholdt den 4. november ved en razzia mod et "sikkert hus" i Shenyang i provinsen Liaoning i det nordøstlige Kina.

Anholdelserne er sket i forbindelse med, at Kina og Nordkorea har optrappet en kampagne mod afhoppere.

De kinesiske sikkerhedsmyndigheder pågreb mindst 49 nordkoreanske afhoppere i månederne juli, august og september, viser tal fra menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch.

Mindst ni af de tilfangetagne er sent tilbage til Nordkorea, siger Human Rights Watch.

- De nordkoreanske flygtninge og deres familier fortjener international støtte, siger Phil Robertson, som vicedirektør for menneskerettighedsgruppen i Asien.

- Regeringer i forskellige lande og FN's Højkommissariat for Flygtninge bør opfordre Kina til at undlade at sende nordkoreanerne tilbage over grænsen, hvor de udsættes for tortur, tvangsarbejde, sexmisbrug, og det der er værre, siger han.

Lord Alton, som leder et særligt britisk parlamentsudvalg med fokus på Nordkorea, siger til BBC, at han indtrængende har opfordret den britiske regering til at blande sig.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Bolig
Energioptimer hytten og tjen mere ved et salg
Ved at springe fra et energimærke op til det næste på listen, kan du lægge i omegnen af 50.000 kroner til boligens værdi, lyder det fra Teknologisk Institut. 
Se flere
Gør din computer hurtigere med en simpel oprydning
Er din computer blevet langsommere med tiden, findes der nemme løsninger, som kan komme problemet til livs. Læs computereksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her