Pludselig hyler en sirene og en besked: »Tornado-alarm i jeres område kl. 8. Gå i skjul«
Millioner af mennesker befinder sig midt i stormen i solskinsstaten Florida. I JP’s beskedne refugium i Miami risikerer nogle at miste alt.
MIAMI — Udenfor pisker regnen ned akkompagneret af lyn og tordenskrald. Høje palmer og træer svinger faretruende. Det varsler ilde for strømforsyningen, at grene har fat i en gadelampe, som i kvælertaget blinker lidt for desperat.
Holder ruderne? De er begyndt at skælve i vindpustene. De er ret tynde og slet ikke af den orkansikre kvalitet, man kunne…