Fortsæt til indhold
International

Ruslands største diamantmine er blevet ramt af oversvømmelse - otte personer er savnet

De fleste af de 142 arbejdere i minen er blevet reddet op.

Der er blevet indsat redningsdykkere, efter otte personer er blevet meldt savnet efter en oversvømmelse af Ruslands største diamantmine.

I alt 142 medarbejdere befandt sig i minen, da vandet begyndte at stige, oplyser firmaet bag minen, Alrosa, til BBC.

Minen ligger i det østlige Sibirien.

Byen Mirny er blevet erklæret i undtagelsestilstand efter ulykken.

Langt de fleste af dem er blevet reddet op og befinder sig nu i sikkerhed, lyder det fra Alrosa.

Én person ligger på hospitalet med en punkteret lunge, men er ikke umiddelbart i livsfare.

Det er endnu uvist, hvad der præcist har forårsaget ulykken.