Flygtningelejre på Lesbos føles som et fængsel for tusindvis af strandede migranter
Bad med en vandslange, brandvarme telte og uvished om fremtiden. Frustrationen ulmer hos de tusindvis af flygtninge og migranter, som er strandet i flygtningelejre på den græske ø Lesbos.
LESBOS — Patrick George Nyamsi står i underbukser i færd med at smøre sæbe ud over hele kroppen, mens han venter på, at det bliver hans tur til at komme ind under den lille vandstråle.
Det er formiddag, og sammen med andre unge mænd fra flygtningelejren ved Moria på Lesbos er han gået de få hundrede meter ned ad en lille grussti for at finde den vandslange,…