Bjørn Lomborg: »Trumps udmeldelse er en mulighed for hele verden«

Bjørn Lomborg mener ikke, at Parisaftalen ville gøre en forskel alligevel.

Artiklens øverste billede
Bjørn Lomborg mener ikke, at Trumps udmeldelse af klimaaftalen er en katastrofe. Han synes i stedet, at vi skal se beslutningen som en mulighed. Arkivfoto.

Efter USA i aftes meldte sig ud af Parisaftalen, har der været mange kritikere på banen, men en af dem, som er positive over for beslutningen, er Bjørn Lomborg, der er politolog og har skrevet flere bøger om klimaet.

Han er kendt for sine kontroversielle holdninger i miljødebatten - og ikke mindst for at mene, at menneskeskabt global opvarmning ikke er så alvorligt og ofte bliver overdrevet.

Bjørn Lomborg mener nemlig ikke, at Parisaftalen kan gøre en væsentlig forskel, heller ikke selvom Donald Trump fortsat havde valgt at støtte den, og selvom samtlige lande overholdt den til punkt og prikke. Derfor er det heller ikke en katastrofe, at USA har trukket sig ud, mener han.

»Det er historiens dyreste traktat for næsten ingenting. Aftalen koster mellem et og to tusind milliarder dollars om året og gør næsten intet godt,« siger han.

Formålet med aftalen er at holde den globale temperaturstigning under to grader ift. niveauet før den industrielle revolution – halvanden grad hvis det er muligt. De rige lande skal hjælpe verdens ulande med finansiering af initiativer, ligesom de forpligter sig til at gå forrest.

Men Bjørn Lomborg fortæller, at landenes indsats ikke vil gøre den store forskel for det endelige mål om at holde temperaturstigningen nede.

»FN har lavet en evaluering af, hvordan det ville se ud, hvis alle landene opfyldte det, de har lovet. Og så ville vi kun nå mindre end en pct. af vejen,« siger han.

Det skyldes, ifølge Lomborg, at grøn energi ikke er klar til at overtage de fossile brændstoffer, som udgør 81 pct. af verdens energikilder. Og med aftalens ideelle indsats ville den globale andel være nede på 76 pct. i 2040.

»Det er næsten ingen forskel. Det, vi har brug for, er et gennembrud. Og det at Trump har trukket sig, er en mulighed for hele verden for at fokusere på det, som i virkeligheden virker. For det er nødvendigt, at vi pumper dramatisk mange penge i forskning og udvikling af grøn energi i stedet,« siger han.

Men den strategi kræver tid. Og ifølge Bjørn  Lomborg er det netop problemet - at alle gerne vil føle, at der bliver gjort noget nu og her. Macron: "Gør planeten stor igen"

»Vi skal lade være med at gøre, hvad der føles godt - at skære lidt nu. Det er den forkerte måde at tackle klimaet på. Det handler om at kunne skære meget på længere sigt,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.