Det er måske i virkeligheden bedst, hvis USA helt forlader klimaaftalen

Det er alvorligt, men næppe katastrofalt for klodens klima, at USA’s præsident Donald Trump ifølge flere højtstående – og anonyme – kilder i Det Hvide Hus har besluttet sig for at trække USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris.

Sådan lyder vurderingen fra flere iagttagere, herunder den tidligere danske klimakommissær Connie Hedegaard:

»Det er naturligvis alvorligt, at USA har en præsident, der ikke fatter, hvad en af verdens største udfordringer går ud på, og at forretningsmanden Trump heller ikke forstår det. Men hvis alternativet er, at USA sidder med ved klimaforhandlingerne og gør alt, hvad man kan, for at obstruere indsatsen – som vi har set det tidligere – så er det måske bedre med et clean cut, hvor USA melder sig helt ud,« mener Connie Hedegaard, der som EU’s klimakommissær fra 2009-14 var én af de helt afgørende drivkræfter i den internationale klimaindsats.

Hun understreger dog, at det er under forudsætning af, at andre vigtige lande ikke følger USA og forlader klimaaftalen.

»Men intet tyder på, at lande som Kina og Indien vil følge USA, tværtimod ser det ud til, at Kina har set de økonomiske muligheder og fortsætter omstillingen til grøn energi.«

Havde USA derimod skiftet kurs, før Parisaftalen blev indgået i 2015, ville det have været katastrofalt, mener Connie Hedegaard.

Opfylder valgløfter

Hos Verdensnaturfonden, WWF, er klima- og miljøchef John Nordbo forundret og vred over Trumps kurs væk fra klimaaftalen. Men han tror heller ikke, at mange andre lande vil følge USA:

»Siden Trump i november sidste år blev valgt, har ca. 60 nye lande ratificeret Parisaftalen, så knap 150 lande nu har ratificeret. Hvis USA melder sig ud, vil landet sammen med Syrien og Nicaragua være de eneste lande, der holder sig helt udenfor,« lyder det fra John Nordbo.

Ved at trække USA ud af klimaaftalen vil Trump opfylde et af sine valgløfter, der flugter med hans amerika først-strategi og med kampen mod globaliseringen og Obamas eftermæle. Under valgkampen høstede Trump bragende bifald for at kalde debatten om klimaforandringer for et kinesisk fupnummer designet til at skade USA’s konkurrenceevne.

Han lovede at rulle Obamas miljøregler tilbage, at genåbne kulminer samt at give olie- og gasindustrien frie hænder til at bore og fracke undergrunden. Trumps mest begejstrede tilhængere bor i økonomisk kriseramte områder som i Kentucky og West Virginia, hvor kulminer og stålindustrier er lukket på stribe.

Mens Trumps klimaskeptiske tilhængere vil være tilfredse, har et stort set enigt amerikansk erhvervsliv til gengæld advaret præsidenten mod at tage skridtet. Den 8. maj var Danfoss med blandt en række af USA’s største virksomheder, der i en helsidesannonce under overskriften »Dear President Trump« appellerede til at blive i aftalen, fordi den er god for amerikansk konkurrenceevne og beskæftigelse.

Gruppen af firmaer, der indrykkede annoncen i landsdækkende aviser som i New York Times og Wall Street Journal, omfattede Apple, Facebook, Google, Microsoft, Morgan Stanley, Unilever og Mars Incorporated. Et af deres argumenter var, at amerikansk enegang på klimaområdet kan gøre det sværere at operere på internationale markeder.

Exxon: Bliv i aftalen

Selv ikke USA’s magtfulde energisektor står bag Trump. Darren Woods, der i januar afløste udenrigsminister Rex Tillerson som topchef for Exxon Mobil, har ifølge New York Times i et brev til Trump anbefalet at blive i aftalen.

»Ved at blive i Paris-aftalen vil USA fastholde sin plads ved forhandlingsbordet for at sikre lige regler for alle, så alle energikilder og teknologier behandles på samme måde i et gennemsigtigt og konkurrencepræget, globalt marked med henblik på at sikre økonomisk vækst og fattigdomsbekæmpelse på den billigste måde for samfundet,« skrev Woods.

Rex Tillerson støtter også klimaaftalen og har advaret om negative følger, hvis USA forlader aftalen.

Klimaforandringer hører dog ikke til amerikanernes største bekymringer, selv om debatten fylder stadig mere. Ifølge en Gallup-måling fra marts er 45 pct. af amerikanerne meget bekymrede over de stigende temperaturer, en stigning fra 37 pct. i 2016 og 25 pct. i 2011. 21 pct. er noget bekymrede, mens 34 pct. ikke kerer sig om problemet.

I Kongressen har 22 republikanske senatorer, heriblandt senatsleder Mitch McConnell, opfordret til at træde ud af aftalen, så den ikke står i vejen for at rulle miljøreglerne omkring rene kraftværker i den såkaldte Clean Power Plan tilbage. Andre republikanere som senator Lindsey Graham er uenige. De frygter, at USA ved at skrotte aftalen vil signalere, at klimaforandringer ikke er et reelt problem.

»Mit råd er at blive i aftalen og at gøre den bedre,« sagde Graham onsdag til CNN.

Under Trumps netop overståede besøg i Europa opfordrede mange af USA’s allierede Trump til at blive i aftalen.

Blandt modstanderne af aftalen er strategen Steve Bannon og miljøminister Scott Pruitt. På den anden side har præsidentens datter, Ivanka Trump, og hendes mand, Jared Kushner, arbejdet på at få Trump til at høre alle sider af sagen, før han træffer en beslutning.

USA er verdens næststørste udleder af CO2. De aftalte begrænsninger i USA skulle ifølge aftalen udgøre godt en femtedel af de samlede reduktioner frem til 2030.

På et topmøde mellem EU og Kina ventes man fredag – som svar på Trumps ageren på klimaområdet – at indgå en aftale, hvor EU og Kina styrker klimasamarbejdet.