Ny historisk hovedpine for de franske vælgere: Hvad gør man, hvis man hverken vil stemme på Macron eller Le Pen?
Mange franskmænd føler sig taget som gidsler i det franske præsidentvalgs anden runde.
PARIS/BERLIN — »Nå, nu har Sarkozy også været ude at sige, at han stemmer på Emmanuel Macron.«
28-årige Clément Bony har netop kastet et blik på sin mobiltelefon. Nyheden om, at den tidligere konservative præsident Nicolas Sarkozy bakker op om Macron, er netop tikket ind.
Den unge franske arkitekt trækker lidt på skuldrene, lægger telefonen i sin jakkelomme…