• Opdateret 26/11/2016 kl. 08:46

Cubas tidligere leder Fidel Castro er død

Fidel Castro blev 90 år. Han havde i flere år haft problemer med sit helbred.

Artiklens øverste billede
Billedcollagen viser fra venstre Fidel Castroi færd med at ryge en cigar i Havana 1961. I midten taler han med pressen i april 2000, mens det sidste er taget i hans hjem i Havana i februar i år. Fotos: AP

Cubas tidligere leder Fidel Castro er død. Det oplyser hans bror, Raul Castro, tidligt lørdag morgen dansk tid. Han døde klokken 19 fredag aften lokal tid.

Det skriver AFP og Reuters, der citerer det statslige tv i Cuba.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Raul Castro fortæller, at den revolutionære leders jordiske rester vil blive kremeret tidligt lørdag "i overensstemmelse med hans ønske."

Fidel Castro blev 90 år. Han stod i slutningen af 1950'erne i spidsen for den revolution, som forvandlede den caribiske østat til et kommunistisk ledet land.

Fidel Castro omfavnes af den sovjetlederen Nikita Krustjov i 1960 under et møde i FN. Foto: Marty Lederhandler/AP

I 2006 besluttede Fidel Castro på grund af helbredsproblemer at overdrage magten til sin lillebror, Raul. I 2008 trådte han endeligt tilbage.

I de senere år har Fidel Castro kun ladet sig se i offentligheden ved sjældne lejligheder. I august fik det cubanske folk et glimt af den sygdomssvækkede Castro i forbindelse med hans 90-års fødselsdag.

1961: Fidel Castro sammen med den argentinske, marxistiske revolutionær Ernesto ”Che” Guevara, der blev minister i Castros regering efter den cubanske revolution. Arkivfoto: The Granger Collection

Her lod han sig hylde ved en tv-transmitteret gallaforestilling i Karl Marx-teatret i hovedstaden Havana.

Tilskuerne i det fyldte teater modtog ham med "Fidel"-råb og en over fem minutter lang klapsalve, berettede internationale medier.

Blandt gæsterne til koncerten var flere personer, som deltog i angrebet mod Moncada-kasernen i Santiago de Cuba.

Anført af Fidel og Raul angreb en gruppe på omkring 120 oprørere kasernen i 1953.

Angrebet blev slået tilbage, og Castro-brødrene blev taget til fange. Men aktionen var starten på omvæltningen i Cuba.

Først godt fem år senere lykkedes det Fidel Castro at gennemføre revolutionen, da den USA-støttede diktator Fulgencio Batista blev drevet på flugt.

I store dele af verden - især i Latinamerika og Afrika, men også blandt mange venstreorienterede i Europa - blev Fidel Castro et forbillede for både politikere og almene borgere.

Fidel Castro var kendt for at holde timelange taler for tusindvis af tilhører. Foto: Lars Krabbe

Især fordi han som leder af et mindre land udfordrede supermagten USA.

1995: Fidel Castro til gallamiddag med dronning Margrethe under det sociale topmøde i København. Arkivfoto: Thomas Wilmann

Men det cubanske folks store håb om en gylden fremtid under Fidel Castro blev aldrig indfriet. Økonomien i landet blev i mange år holdt kunstigt oppe af støtte fra Sovjetunionen. Fidel Castro sørgede dog for at etablere et skole- og sundhedssystem, som mange andre fattige lande måtte misunde cubanerne.

I fem årtier var Fidel Castro en torn i øjet på skiftende amerikanske præsidenter. Han har set 11 præsidenter komme og forlade Det Hvide Hus og overlevet både attentatforsøg og et amerikansk forsøg på at invadere øen, der ligger cirka 150 kilometer fra Floridas kyst.

Først de senere år er der sket en opblødning i forholdet mellem de to lande. På initiativ fra præsident Barack Obama er de diplomatiske relationer genoprettet.

Den benhårde handelsblokade som USA indførte mod Cuba for over 50 år siden er fortsat gældende. Men det er igen i USA tilladt at købe og ryge en cubansk cigar. Eventuelt i følgeskab med et cubansk rom.

Amerikanerne har også igen fået lov til at rejse til Cuba som turister.

Optøningen blev slået fast, da Obama som den første amerikanske præsident siden 1928 i marts i år besøgte Cuba.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.