FN-chef: USA kan ikke stoppe klimakampen

Donald Trump kommer til erkende realiteterne. Intet land er immunt over for klimaforandringer, siger FN-chef.

Artiklens øverste billede
- Intet land, uanset hvor magtfuldt, er immunt over for klimaændringerne, siger FN's generalsekretær, Ban Ki-moon. Arkivfoto: Mary Altaffer/AP

USA's mulige udtræden af alle internationale klimaaftaler vil ikke stoppe kampen mod den accelererende globale opvarmning.

Det siger FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, tirsdag på klimakonferencen COP22 i den marokkanske by Marrakesh.

- Intet land, uanset hvor magtfuldt, er immunt over for klimaændringerne. Jeg talte sidste uge med USA's kommende præsident, Donald Trump, også om klimaet.

- Og jeg forbliver meget optimistisk over vores anstrengelser for at bekæmpe klimaændringerne, siger Ban Ki-moon.

Donald Trump har truet med at trække USA ud af sidste års klimaaftale fra Paris. Han vil også genåbne kulminer og tilbagerulle præsident Barack Obamas regulering af CO2-udslippet fra USA's kraftværker, har han bebudet.

Men Ban Ki-moon peger på, at Paris-aftalen er trådt i kraft på rekordtid - mindre end et år - og nu er tiltrådt af 109 lande. Det er historisk hurtigt for en FN-aftale, påpeger generalsekretæren.

- Hvad der før var utænkeligt, er nu blevet ustoppeligt. Regeringer, civilsamfund og virksomheder har vist et stærkt engagement i at nedsætte CO2-udledningen.

- Erhvervslivet i USA går foran, fordi forbrugerne kræver det, siger Ban Ki-moon.

Mange amerikanske storbyer og stater har vedtaget egne klimamål, understreger han.

- Jeg håber, at den kommende præsident vil forstå alvoren og vigtigheden af at håndtere klimaforandringerne. Som Obama har sagt: Han kommer til at erkende verdens realiteter. Han kommer til at lytte til alle stemmer.

Ban Ki-moon peger på, at Donald Trump har været en meget succesfuld forretningsmand.

- Så jeg tror, han forstår, at der er markedskræfter, siger generalsekretæren med henvisning til, at vedvarende energi bliver stadig billigere og mere konkurrencedygtig over for fossile brændsler som kul og olie.

Politiske ledere har både et politisk og et personligt ansvar, tilføjer han.

- Vi har ingen Plan B, for der er ingen Plan B, siger Ban Ki-moon.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.