Befriet fra IS-terror: Nu er fremtiden i hænderne på børn med våben
To måneder efter at Islamisk Stat er fordrevet, er frygten og nøden synlig i Jarablus. Bevæbnede teenagere spejder efter personer, der ligner IS-krigere i civil, og tilslørede kvinder står i timelange køer efter vand.
»Islamisk Stats styrker kæmper som vanvittige. De går virkelig hårdt til den og er ikke kujoner, som nogle ellers påstår. Man kan kun bekæmpe dem ved at være lige så brutal. Vi skød for at dræbe.«
Sådan fortæller Muhamed Jazzim, en af befalingsmændene i Free Syrian Army, på dansk Den Frie Syriske Hær (FSA), som med hjælp fra tyrkiske kampvogne og specialstyrker…