Skibsolien farver isen sort

Et fornuftigt initiativ.

Sådan siger seniorforsker ved DTU's maritime center, Maritime DTU, Hans Otto Kristensen om Dansk Rederiforenings forslag om at forbyde brugen af den tunge og forurenende bunkerolie omkring jordens nordlige pol.

»Jeg er på linje med rederierhvervet om, at initiativet er fornuftigt. Danmarks Rederiforening kommer faktisk med noget, der er ganske progressivt,« lyder det fra Hans Otto Kristensen.

Ved Sydpolen er det allerede nu forbudt at bruge den tunge olie som brændstof, og derfor mener Danmarks Rederiforening, at det samme bør være tilfældet omkring Arktis.

Det kræver, at regeringen fremfører et krav til FN’s søfartsorganisation, IMO, om at stoppe al sejlads på bunkerolien til fordel for eksempelvis marinediesel.

»Forbuddet skal vedtages i IMO, så det kommer til at gælde for alle skibe uanset flag. Så sikrer vi den ønskede miljøgevinst, og samtidig undgår vi konkurrenceforvridning,« siger chefkonsulent Jesper Stubkjær.

Bunkerolien er omkring halvt så dyrt som marinediesel, hvorfor den er foretrukket af mange skibe verden over. Til gengæld skaber den også mere partikelforurening.

»Vi ved fra ulykken med Exxon Valdez, at tungolie er et miljøproblem, da det nærmest er at betragte som sej tjære og svært at opsamle,« siger Hans Otto Kristensen, der samtidig understreger, at olieforurening dog er faldet drastisk de seneste årtier på grund af nye konstruktionsregler, som følge af Exxon Valdez-ulykken og større årvågenhed.

Partikelforureningen resulterer i sod, der lægger sig på isen og farver den mørk. Og det betyder, at isen smelter hurtigere.

Et fænomen, der kaldes ”black-carbon”.

»Problemet er, at partikelforurening skaber sod og den slags, som lægger sig på isen, så sneen og isens hvide karakter bliver dæmpet. Og hvis isen bliver mørkere, suger den mere varme til sig og afsmeltningen forøges. Det er ligesom et sort tag, der bliver varmere end et, der er hvidt,« forklarer Hans Otto Kristensen.

Fra 2017 har IMO opstillet en anbefaling til rederierne om at bruge marinediesel, når de sejler i det arktiske miljø. Men Danmarks Rederiforening kræver et forbud med det samme, da prisforskellen på de to typer brændstoffer er så stor, at skibe, der bruger marinediesel bliver udkonkurreret af dem, der bruger bunkerolie.

Eksempelvis vil et lastskib, som bruger 30 ton brændstof i døgnet, spare omkring 30.000 kr. om dagen på at bruge bunkerolie frem for marinediesel.

»Den prisforskel er så markant, at et rederi, der vælger den dyre marinediesel, ganske enkelt har svært ved at konkurrere med andre rederier, som ikke gør,« siger Jesper Stubkjær.

Men i det lange løb kan det bedre betale sig for alle at stoppe brugen af tunge olier, der går ud over jordens klima og forværrer klodens tilstand.

»Den globale opvarmning er desværre dybt alvorlig, og det er nok et af de alvorligste problemer vi har. Gør vi ikke noget nu, så opdager vi pludselig, at det er for sent. Jeg siger aldrig, at klokken er fem minutter i tolv med hensyn til den globale opvarmning. Jeg siger faktisk, lidt populært, at den er tæt på at være fem minutter over tolv. Det er lidt drastisk at sige, men det er jo for at sige, at vi nærmer os nogle grænser nu, hvor vi virkelig skal tage os sammen,« siger Hans Otto Kristensen og fortsætter:

»Netop på grund af den globale opvarmning får vi de såkaldte ”klimaflygtninge”, som flygter fra ubeboelige (som følge af tørke eller oversvømmelser, red.) områder omkring i verden, og dermed skabes også en række politiske problemer.«